Ulighed i sundhed sidder lige i ansigtet. Og den er stor og er kun blevet relativt større.
Vi ved, at kortuddannede og lavindkomstgrupper har færre tænder og mere tandsygdom – og det gælder ikke kun de allermest socialt udsatte borgere.
Konsekvenserne er til at føle på. Dårlig livskvalitet på grund af smerter og tyggeproblemer, men også en skam over at mangle tænder. En skam, der rammer livskvaliteten hårdt, fordi den går ud over muligheden for at danne sociale netværk og indgå i et arbejdsfællesskab.
Men tandlæger møder også uligheden hos patienterne, der får høje tandlægeregninger, fordi de lider af anden sygdom. Det er fx patienten, der både rammes af diabetes og aggressiv parodontitis, og det er patienten, der får omfattende caries pga. mundtørhed som bivirkning af medicin. Og så er der kræftpatienten, der får ødelagt hele munden på grund af strålebehandling. Eller patienten med en spiseforstyrrelse, der er gået ud over tænderne.
Fælles for dem alle er, at de selv skal betale de ofte massive regninger. For mens staten støtter 100 % af lægeregningen, så støtter den kun ca. 15 % af tandlægeregningen. Det betyder, at danskerne skal betale ca. 85 % af tandlægeregningen af egen lomme.
Mange har derfor ikke råd til at få lavet de nødvendige tandbehandlinger og forebyggende tiltag, som de har behov for. Og det er ikke ukendt for landets tandlæger, at de bliver nødt til at trække bevaringsværdige tænder ud pga. økonomi.
Det er et problem for den enkelte, men det er også et problem, at offentlige midler til tandpleje ikke kommer alle til gode.
Det har vi som velfærdssamfund en forpligtelse til at gøre noget ved. Hvis vi mindsker uligheden og styrker tandsundheden, kan vi give mennesker en markant bedre livskvalitet, vi kan spare penge, og vi kan i bedste fald redde menneskeliv.
En ny og bedre model for voksentandplejen
Regeringen har lagt op til, at 2022 bliver året, hvor der lander en ny model for voksentandplejen.
Tandlægeforeningen mener, at det er en unik mulighed for at gøre op med uligheden i tandsundhed. Vi forslår en ny model for voksentandplejen, der tilgodeser særligt udsatte patienter (fx kræftpatienten der får tandskader pga. strålebehandling) samt økonomisk trængte patienter.
Tandlægeforeningen foreslår:
-
Den høje brugerbetaling i voksentandplejen skal sættes ned for patienter med aktiv sygdom i tænder og mund
Nedenfor kan du læse om de patientgrupper, som Tandlægeforeningen mener, der særligt skal prioriteres.
-
Tilskud til tandpleje skal følge patienten og ikke bortfalde, hvis tandlægen har valgt at stå uden for særloven, ligesom man kender det fra behandlinger foretaget i udlandet.
I dag er retten til tilskud til tandpleje betinget af, at patienten går hos en tandlæge, som praktiserer under bekendtgørelse om tilskud til behandling hos praktiserende tandlæge. Det er ikke rimeligt. Tilskuddet til tandpleje skal følge patienten – også selvom tandlægen har valgt at stå uden for den såkaldte særlov.
-
Indfør et tilskud til patienter med tandsygdomme som bivirkning af medicin
Forskere vurderer, at 500.000 voksne danskere lider af mundtørhed, der skyldes medicinforbrug.
En del af dem har store tandproblemer. Nedsat spytproduktion er nemlig et problem for tænderne, fordi spyttet beskytter mod caries. Mundtørhed kan især give caries, men nogle får også sår i munden, svampeinfektioner i munden og betændelse i tandkødet.
Det er særligt medicin mod psykiske lidelser, allergi og astma samt blodtryksregulerende og vanddrivende medicin, morfin og cellegift (kemoterapi), der har mundtørhed som bivirkning.
I dag er størstedelen af de mennesker, der får tandproblemer på grund af medicinforbrug, overladt til selv at betale det meste af tandlægeregningen.
Tandlægeforeningen mener, at der bør indføres en tilskudsordning for patienter, der har et ekstra stort behov for tandbehandling pga. mundtørhed, der skyldes medicinforbrug.
Sundhedsvæsenets faggrupper og personalet på bosteder og plejecentre skal desuden blive endnu bedre til at fortælle patienter/beboere om mundtørhed og vigtigheden i at gå regelmæssigt til tandlæge.
-
Vederlagsfri tandbehandling skal ind i det samlede kræftpakkeforløb
Mange patienter med hoved-halskræft får senfølger af deres behandling. De har ofte massive tandproblemer og skal igennem omfattende tandbehandling, fordi kræftbehandlingen går ud over tænder og mund.
Men det offentlige giver kun tilskud til en del af den nødvendige tandbehandling og først, når skaden er sket. Patienten skal dokumentere ”betydelige tandproblemer”, og ikke alle får tilskud. I 2019 afdækkede Tandlægebladet fx en række sager med patienter, der fik afvist deres ansøgning, selvom de havde store tandproblemer på grund af kræftbehandling.
Det er ikke rimeligt, at patienter, der i forvejen kæmper med en kræftsygdom, risikerer at skulle betale for tandbehandling, der er en direkte følge af kræftbehandlingen.
Derfor skal vederlagsfri tandbehandling være en del af det samlede kræftpakkeforløb fra start til slut. Tandbehandlingen skal både omfatte undersøgelse og forebyggelse samt behandling af de tandproblemer, som kræftbehandlingen kan medføre.
Patienten skal følges tæt under hele sygdomsforløbet via forebyggelse og instruktioner om korrekt mundhygiejne, da det vil give færre senskader. Dette vil også give en samfundsmæssig besparelse, da mange af de tandskader, som kræftbehandlingen kan medføre, kan forebygges.
-
Egenbetalingen for kontanthjælpsmodtagere skal fjernes
Personer der modtager kontanthjælp, uddannelseshjælp eller lignende (ikke SU-modtagere) kan få tilskud til tandbehandling på op til 10.000 kroner (jf. § 82 a i lov om aktiv social politik).
Der er dog en egenbetaling på 600 kroner, og hvis man er 25 år eller derover skal man derudover også selv betale 35 % af den resterende tandlægeregning op til 10.000 kroner (medmindre man hører under en særregel for 25-29-årige).
En 26-årig, som skal have udført tandbehandling for 10.000 kr. via § 82 a-ordningen, skal altså selv betale de 3.890 kr.
Tandlægeforeningen vurderer, at de færreste kontanthjælpsmodtagere mv. kan betale et beløb i den størrelsesorden. Egenbetalingen er en barriere trods lovens hensigt.
Tandlægeforeningen foreslår derfor, at egenbetalingen for patienter, der bruger tilskudsordningen via lov om aktiv socialpolitik § 82 a, afskaffes.
-
En moderne og tidssvarende omsorgstandpleje
Et år. Mere behøver der ikke at gå fra et velfungerende tandsæt, som gennem et langt liv er blevet godt vedligeholdt, ødelægges totalt. Desværre sker det i dagens Danmark.
Kommunerne har ifølge lovgivningen pligt til at tilbyde omsorgstandpleje til borgere, der ikke kan benytte den almene voksentandpleje, fordi deres egenomsorg er så begrænset, at de har behov for hjælp til at udføre almindelige daglige funktioner eller egentlig pleje. De fleste brugere af omsorgstandplejen bor i ældreboliger eller på plejecentre.
Kommunernes visitationsandel til omsorgstandplejen bør ifølge Sundhedsministeriet ligge mellem 4,9-5,9 %. I 2020 svarer det til 57.000-68.000 ældre borgere på 65 år eller derover. Men kun knap 26.500 borgere blev i 2020 visiteret til omsorgstandplejen, viser tal fra Danmarks Statistik. Det svarer til en visitationsandel på 2,3 %. Op mod 41.562 ældre mangler altså at blive visiteret til omsorgstandplejen og får derfor ikke den tandpleje, de er berettiget til.
For dem kan konsekvenserne være alvorlige. Tænderne er ikke bare vigtige for de ældres livskvalitet, velbefindende, selvrespekt og relation til omgivelserne. Dårlig mundhygiejne øger risikoen for sygdom i tænder og mund, fx huller i tænderne og tandkødsbetændelse. Men det kan også være fatalt. Flere studier viser sammenhæng mellem dårlig mundhygiejne og udvikling af bakteriel lungebetændelse, som kan være dødelig for et svækket menneske. Derudover viser undersøgelser, at hver 10. indlæggelse blandt ældre med lungebetændelse kan undgås med bedre mundhygiejne.
Tandlægeforeningen mener:
Ældre skal automatisk tilbydes omsorgstandpleje i det øjeblik, den ældre visiteres til en ældrebolig eller plejehjemsplads.
Ældre i omsorgstandplejen skal tilbydes gratis transport med ledsagelse til og fra tandbehandling.
Kommunerne skal følge alle anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens rapport ”Modernisering af omsorgstandplejen” fra 2016:
- Kommunerne skal visitere flere til omsorgstandplejen
- Kommunerne skal tilbyde gratis transport og ledsagelse til omsorgstandplejen
- Omsorgstandplejen og specialtandplejen skal sammenlægges til ét tandplejetilbud
- Tandsundhed skal registreres
- Plejepersonalet skal forebygge tandsygdomme.