Tilbage til kursusoversigten

Vågen sedering - onlinekursus

Kursusnummer 3123
Kursusdato 1. januar 2024 kl. 00:00 - 31. december 2024 -> kl. 00:00
Kursussted Onlinekursus, ,
Tilmeldingsfrist 31. december 2024
Point/CE-timer 3
Medlemspris 2.200,00 kr.
Tilmeld dig nu

Digitalt kursus i vågen sedering

 

Teoretisk og kompetencegivende kursus i vågen sedering af børn og unge med væsentlige kooperationsproblemer samt af voksne i forbindelse med tandbehandling

Beskrivelse
Nogle patienter har behov for beroligende medicin, inden de kan gennemføre tandbehandling - anvendelse af beroligende medicin kaldes for vågen sedering.

Reglerne for vågen sedering er sådan, at hvis man anvender vågen sedering i sin klinik til børn og unge under 18 år, så skal man som tandlæge have dokumenteret viden og erfaring i håndtering af vågen sedering. Der findes ingen regler for anvendelse af vågen sedering af voksne, men det anbefales at anvende de samme regler for voksne som for børn og unge.

Kurset her tager dig igennem alle væsentlige elementer i håndtering af vågen sedering, og når du har gennemført kurset og bestået den efterfølgende test, er du klar til at anvende vågen sedering i din klinik. I løbet af kurset bliver du taget grundigt igennem følgende emner:

  • Regler for anvendelse af vågen sedering
  • Indikationer for anvendelse af vågen sedering
  • Vurdering af almentilstanden
  • Kontraindikationer
  • Informeret samtykke
  • Dosering og administration
  • Observation
  • Komplikationer
  • Voksne patienter
  • Dokumentation

Form
Kurset er et teoretisk kursus delt op i 12 videosekvenser. Dertil er der videoindslag med gennemgang af praktiske forhold ved vågen sedering. 

Efter gennemgangen af kurset skal du løse 20 multiple choice spørgsmål. For at bestå kurset og dermed modtage dokumentation for, at du opfylder kravene til anvendelse af vågen sedering, skal du besvare alle spørgsmål rigtigt. Skulle der være enkelte spørgsmål, som du i første omgang ikke har svaret rigtigt på, så har du mulighed for at søge tilbage til den videosekvens i kurset, der omhandler netop det spørgsmål, som du ikke svarede rigtigt på.

Når du har gennemført kurset og bestået den efterfølgende test, får Tandlægeforeningen automatisk besked, hvorefter vi udarbejder og sender et kursusbevis til dig.

Sådan kommer du i gang
Når du har tilmeldt dig, får du tilsendt en kode inden for 48 timer.

Målgruppe
Tandlæger som ønsker at leve op til Sundhedsstyrelsens vejledning om vågen sedation af børn og unge med væsentlige kooperationsproblemer i forbindelse med tandbehandling. Vej. nr. 9310 af 26/06/13

Underviser
Merete Aaboe, specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi, ph.d.