Ny sundhedsreform desværre uden tandlæger

Regeringen og Dansk Folkeparti har indgået en aftale om en sundhedsreform, der skal sikre, at danskerne får et nært og ensartet sundhedsvæsen.
26. marts 2019

Sundhedsreformen betyder, at der bliver placeret 20 nye akutte beredskaber – ambulancer og akutlægebiler - i de områder af landet, hvor der er er langsomt beredskab i dag. Samtidig opretter forligsparterne en Nærhedsfond på 8,5 milliarder kroner som et løft til udviklingen af det nære sundhedsvæsen. Heraf skal de 4 milliarder gå til nye og moderne sundhedshuse og psykiatrihuse over hele landet, der skal samle undersøgelse og behandling ét sted. Mens 4,5 milliarder skal finansiere 21 sundhedsfællesskaber, som skal være løftestangen for udviklingen af det nære sundhedsvæsen i kommuner og almen praksis. 

Med den nye aftale mener regeringen og DF, at de skaber et nationalt sundhedsvæsen, der gør op med de regionale forskelligheder. Regionsrådene skal nedlægges, og fem sundhedsforvaltninger skal overtage driften af sygehusene. 

Der skal også oprettes et nyt Sundhedsvæsen Danmark, placeret i Aarhus, som skal sikre, at patienterne oplever flere fælles løsninger og god behandling i hele landet. 

Tandpleje og tandlægeområdet er ikke nævnt i aftalen, og er altså ikke en del af sundhedsreformen.

”Vi undrer os over, at tandpleje ikke en del af det nære sundhedsvæsen. Mange danskere kommer jo oftere hos tandlægen end hos lægen. Det ville være nyskabende og visionært, hvis regeringen havde inddraget tandplejen, som en del af sundhedsreformen. Det er særligt ærgerligt, fordi ny forskning slår fast, at sundhed i munden er vigtigt for sundhed i kroppen, og at sunde tænder er et centralt element i den almene sundhedstilstand” siger Susanne Kleist, formand for Tandlægeforeningen. 

 
Senest opdateret 26. marts 2019