Modul 4: Ledelse der styrker trivsel og effektive teams
Modulet har fokus på to hovedemner: For det første: Hvordan du som leder kan sikre et godt arbejdsmiljø på klinikken herunder arbejdet med APV, inklusiv den kemiske APV. Med afsæt i ny forskning viser vi, hvordan du kan arbejde med psykologisk tryghed, trivsel og diversitet. For det andet: Hvordan du kan forstå de psykologiske mekanismer i teams, og hvordan du kan sammensætte og lede effektive teams på klinikken samt fordele og udfordringer ved brug af en mellemledere.
Udbytte
Ledelsesredskaber til:
• at skabe et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, herunder håndtering af APV, incl., den kemiske APV
• forståelse af begrebet psykologisk tryghed
• hvordan du konkret kan arbejde med psykologisk tryghed, trivsel og work-life-balance
• hvordan du kan arbejde med diversitet blandt personalet
• forståelse af hvilke psykologiske mekanismer, herunder relationer, kommunikation og ubevidste processer, der er på spil i teams og hvorfor der ofte opstår konflikter i teams
• at sammensætte og lede effektive teams
• at arbejde med en mellemleder, herunder fordele og ulemper
• at se mellemlederens arbejde fra mellemlederens side.
Undervisningsmetode
Undervisningen kombinerer teoretiske oplæg baseret på nyeste forskning med praktisk anvendelse af modeller og redskaber. Deltageraktivitet er centralt, og der vil være fokus på at diskutere og anvende indholdet i konkrete ledelsescases.
Målgruppe
Tandlæger og andre, der er - eller ønsker at blive - ledere af en tandklinik.
Fagligt ansvarlig
Jens Astrup Madsen, ekstern lektor og ledelseskonsulent, CBS og www.astrupmadsen.dk
Undervisere
Undervisningen på modulerne vil blive gennemført af eksperter fra CBS, Tandlægeforeningen og eksterne konsulenter med erfaring fra tandlægebranchen. Derudover vil der i forløbet være 1-2 gæsteindlæg, hvor en klinikleder deler sin praktiske erfaring.
Varighed
Modul 4 består af én kursusdag den 27. august 2025.
Om ledelsesakademiet generelt
Tandlægeforeningens Ledelsesakademi er skabt for at give ledere af tandklinikker en solid introduktion til ledelse samt de organisatoriske og klinikspecifikke udfordringer, der følger med lederrollen. Uddannelsen udstyrer deltagerne med praktiske ledelsesværktøjer, som kan implementeres direkte i deres daglige arbejde. Vores modulopbyggede forløb er udviklet med input fra tidligere deltagere, hvilket sikrer, at indholdet er både relevant og anvendeligt.
Vi anbefaler, at du deltager i alle moduler for at få den fulde sammenhæng og indsigt i ledelsesopgaven. Hvert modul kan dog også tages separat, afhængigt af dine behov og interesser.
Fem kursusmoduler i alt giver dig en skræddersyet tilgang til ledelse på tandklinikker
Kursusforløbet tilbyder en dybdegående forståelse af personlig lederskab og dets anvendelse til at motivere, opstille mål og lede effektivt. Vi introducerer ledelse som en disciplin, der fokuserer på at bygge stærke relationer og skabe værdi for klinikdriften. Forløbet er opbygget i moduler, hvor teori, praksis og konkrete redskaber kombineres for at give en helhedsforståelse af ledelse i tandklinikker.
Modul 2: Juridiske rammer, rekruttering og medarbejderudvikling