Modul 5: Ledelse i praksis: kommunikation, konflikthåndtering og stressforebyggelse
Dette modul giver ledere en praksisnær introduktion til fire centrale temaer i moderne ledelse: stressforebyggelse og håndtering af stressproblematikker, konflikthåndtering og forebyggelse, kommunikationspsykologi og ledelseskommunikation, samt arbejdet med sociale mikroprocesser, social kapital og legitimitet. Modulet afsluttes med refleksion og redskaber til den personlige lederudvikling.
Udbytte
Ledelsesredskaber til:
• at forstå kilder til stress, skam ved stress, stresshåndtering og stressforebyggelse
• at forstå hvorfor konflikter opstår, konflikttyper og konflikters udviklingsforløb
• konflikthåndtering og konfliktforebyggelse
• at forså de psykologiske mekanismer, der er på spil i kommunikationsprocesser
• at arbejde med forskellige modeller for ledelseskommunikation
• at forstå hvad der kendetegner din personlig kommunikation – både verbalt og nonverbalt
• at anvende forskellige personlig kommunikationsstile, retorisk greb, dialog- og spørgeteknikker
• at forstå hvad der kendetegner sociale mikroprocesser, deres muligheder og trusler
• at styrke din sociale kapital, dine relationer og legitimitet i ledelsesarbejdet
• lederens fortsatte personlig udvikling som leder, herunder brug af eksterne netværk og rådgivere
Undervisningsmetode
Undervisningen kombinerer teoretiske oplæg baseret på nyeste forskning med praktisk anvendelse af modeller og redskaber i virkelighedens kontekst. Der forventes høj grad af deltageraktivitet.
Målgruppe
Tandlæger og andre, der er - eller ønsker at blive - ledere af en tandklinik.
Fagligt ansvarlig
Jens Astrup Madsen, ekstern lektor og ledelseskonsulent, CBS og www.astrupmadsen.dk
Undervisere
Undervisningen på modulerne vil blive gennemført af eksperter fra CBS, Tandlægeforeningen og eksterne konsulenter med erfaring fra tandlægebranchen. Derudover vil der i forløbet være 1-2 gæsteindlæg, hvor en klinikleder deler sin praktiske erfaring.
Varighed
Modul 5 består af to kursusdage fra den 26.-27. september 2025. Overnatning er inkluderet i prisen.
Om ledelsesakademiet generelt
Tandlægeforeningens Ledelsesakademi er skabt for at give ledere af tandklinikker en solid introduktion til ledelse samt de organisatoriske og klinikspecifikke udfordringer, der følger med lederrollen. Uddannelsen udstyrer deltagerne med praktiske ledelsesværktøjer, som kan implementeres direkte i deres daglige arbejde. Vores modulopbyggede forløb er udviklet med input fra tidligere deltagere, hvilket sikrer, at indholdet er både relevant og anvendeligt.
Vi anbefaler, at du deltager i alle moduler for at få den fulde sammenhæng og indsigt i ledelsesopgaven. Hvert modul kan dog også tages separat, afhængigt af dine behov og interesser.
Fem kursusmoduler i alt giver dig en skræddersyet tilgang til ledelse på tandklinikker
Kursusforløbet tilbyder en dybdegående forståelse af personlig lederskab og dets anvendelse til at motivere, opstille mål og lede effektivt. Vi introducerer ledelse som en disciplin, der fokuserer på at bygge stærke relationer og skabe værdi for klinikdriften. Forløbet er opbygget i moduler, hvor teori, praksis og konkrete redskaber kombineres for at give en helhedsforståelse af ledelse i tandklinikker.
Modul 2: Juridiske rammer, rekruttering og medarbejderudvikling