Faglig Temadag II - Næste Faglig Temadag II er den 6. maj 2022
Faglig Temadag – okklusion, kæbeled og behandlingsplanlægning
Antallet af ældre patienter med et naturligt resttandsæt stiger i disse år og som en naturlig følge heraf, stiger ligeledes antallet af slidpatienter. Samtidig er der en forholdsvis stor del af vores patienter, som har problemer med deres tyggemuskler og/eller kæbeleddet. Oftest er en bidskinne det rigtige terapivalg, men diagnostikken kan være svær. På denne temadag vil okklusion, kæbeled og planlægning af en ny okklusion - evt. med forøgelse af bidhøjden - blive gennemgået både i teori og praksis.
Temadagen vil bl.a. fokusere på:
- Hvordan er den normale naturlige okklusion/artikulation?
- Okklusion/artikulation – hvordan kan vi sikkert skabe en ny, velfungerende?
- Kæbeledsproblemer (TMD) – hvad er det, der sker i kæbeleddet, og kan vi stille en diagnose ud fra fx knæklyde?
- Hvordan kan man fastlægge den nye bidhøjde (VDO) ved en bidhævningsbehandling – uanset om det er med fast protetik eller plast?
- Kan jeg lave en bidhævningsbehandling i plast?
- Molarplast som alternativ – duer bulk-fill materialerne?
- Molarplast som alternativ – hvordan får jeg lavet et godt kontaktpunkt?
- Molarplast som alternativ – hvordan får jeg udformet en god okklusal morfologi rationelt?
- Hands on-øvelser i forskellige bidregistreringer
- Interdisciplinært samarbejde - brug ortodonti og kirurgi og spar tandsubstans
Målgruppe
Tandlæger
Tandlægeforeningen anbefaler dette kursus til alle nyuddannede tandlæger og tilbyder derfor 25 % rabat til årgang 2020.
Kursusgiver
Jan Frydensberg Thomsen
Du kan tilmelde dig Faglig Temadag III om fast protetik her.
Tandlægeforeningen følger myndighedernes anbefalinger for samlinger under COVID-19
Vi passer godt på dig, når du deltager i et af vores fysiske kurser. Læs om vores tiltag – og hvad du selv kan gøre - i TFs retningslinjer ved efteruddannelse under COVID-19