Af Torben Schønwaldt, formand for Tandlægeforeningen
Alle, der har tilbragt de sidste par måneder under den danske himmel, har kunnet nyde godt af de mange solskinstimer, sommeren har budt på. Personligt glæder jeg mig over, at solen også har skinnet mere end sædvanligt på mit fagområde, tandplejen.
Regeringens løfte om at investere milliarder i voksentandplejen i de kommende år fortjener ros. Det har været et af de mest forsømte og underfinansierede områder i sundhedssektoren i årtier, hvor patienternes egenbetaling er steget støt i takt med uligheden.
Der er jo noget grundlæggende ulogisk i, at man ikke skal betale en krone, hvis man får kraniebrud i en cykelulykke og bliver indlagt og behandlet, men selv hænger på hele regningen, hvis det er tænderne, det går ud over.
Eller at man får betalt behandlingen og hovedparten af medicinen, hvis man bliver ramt af kronisk sygdom, men derimod selv skal betale langt hovedparten af regningen, hvis sygdommen sidder i munden eller tænderne. Det er en skævhed, der har fået lov at bestå alt for længe – ikke mindst fordi vi i dag ved, at der er en tæt sammenhæng mellem sygdom i munden og resten af kroppen.
Foreløbig ved vi kun, at der bliver afsat fire milliarder kroner frem mod 2030, og at regeringen allerede fra 2027 vil begynde at indfase vederlagsfri tandpleje for førtidspensionister og udsatte borgere, som i dag er omfattet af omsorgstandplejen, specialtandplejen og diverse særordninger. Ifølge regeringens egne tal, vil det samlet set omfatte et sted mellem 250.000 og 300.000 borgere.
Vi ved også, at regeringen gradvist vil udvide vederlagsfri tandpleje til flere befolkningsgrupper med en vision om gratis tandpleje til alle i 2035 – under hensyn til kapaciteten i tandplejen samt de økonomiske konsekvenser for staten, som det hedder.
Om vederlagsfri tandpleje i sig selv er den rigtige vej at gå afhænger i høj grad af, hvordan det bliver indrettet, og regeringen vil fornuftigt nok nedsætte en ekspertgruppe, der skal komme med bud på, hvordan man skruer sådan en model sammen. Det arbejde ser vi spændt frem til at blive inddraget i og bidrage til. Som tandlæger er det os, der står med ansvaret for patienterne i hverdagen og kender deres behov.
Mens vi venter på, at kommissionens arbejde bliver skudt i gang, vil vi opfordre til, at regeringen som første handling lægger den såkaldte tandkonto, som den tidligere regering står bag, i graven.
Tandkontoen tilfører ikke så meget som en ekstra krone til området, men fjerner til gengæld alle eksisterende tilskud til patienter med tandsygdomme, som fx parodontitis, og smører dem tyndt ud på alle voksne danskere, der får et beskedent årligt beløb, de kan bruge hos tandlægen.
Tandkontoen vil blandt andre ramme flere hundrede tusinder kronikere med afledte tandsygdomme – netop de borgere, som regeringen vil hjælpe – og det vil skabe endnu større ulighed i sundhed – præcis den ulighed, regeringen ønsker at gøre op med.
Efter planen skal tandkontoen rulles ud i slutningen af 2027, og faktum er, at den på grund af valg og ny regeringsdannelse aldrig er blevet stemt igennem Folketinget. Så det er egentlig meget let og ligetil at skrotte aftalen, som er blevet kritiseret i hårde vendinger af både tandlæger, forskere, Danske Patienter og Ældre Sagen. Og det vil være det bedste for alle.
Jeg håber derfor, at regeringen vil benytte muligheden for at viske tavlen ren og begynde på en frisk, så vi ender med en model, der hviler på tandlægefaglige skøn, sundhedsfaglige kriterier, tilgodeser patienter med størst behov, retter op på uligheden og giver mest mulig tandsundhed for pengene. Anbefalingen er hermed givet videre.