Tandlægeformand: Tandplejen skal have en ekstraordinær saltvandsindsprøjtning, hvis regeringens projekt skal lykkes
Der er mange ubesvarede spørgsmål og ting, der skal være styr på, hvis regeringens ambition om offentligt betalt tandpleje til alle voksne danskere i 2035, skal blive til virkelighed.
I hvert fald hvis vi ikke skal gå på kompromis med kvaliteten af det tilbud, borgerne ender med at få. Det handler selvfølgelig om kroner og øre, men det handler i høj grad også om kapacitet.
Måske er det netop derfor, at det er skrevet ind i regeringsgrundlaget, at modellen for vederlagsfri tandpleje skal tage »hensyn til kapaciteten i tandplejen samt de økonomiske konsekvenser for staten«.
Tandlægeforeningen bakker op om regeringens ambition om at løfte danskernes tandsundhed og mindske den store sociale ulighed, vi oplever på området. Men vi kommer ikke uden om, at tandplejen skal have en ekstraordinær saltvandsindsprøjtning, hvis projektet skal lykkes.
Flere patienter sætter kapaciteten under pres
Når det gælder kapaciteten, har regeringen sat sig selv under voldsomt pres ved at love førtidspensionister, kontanthjælpsmodtagere og udsatte grupper, at tandlægen bliver vederlagsfri allerede i 2027 – altså næste år. Det drejer sig ifølge regeringens egen opgørelse om op mod 500.000 borgere.
Det siger næsten sig selv, at antallet af patienter vil stige mærkbart i takt med, at behandlingen bliver vederlagsfri for store dele af den voksne befolkning. Det er vel også målet med det hele – at flere går til tandlægen og bliver behandlet, før sygdom i tænderne og munden udvikler sig.
Men udgangspunktet er ikke det bedste. Faktum er, at vi har over 100 færre tandlæger i privat praksis end for 15 år siden, og at der allerede i dag mangler tandlæger og andet klinikpersonale både i den private og offentlige sektor flere steder i landet.
Der kommer til at mangle 800 tandlæger
I privat tandlægepraksis er der i dag cirka 2,6 millioner såkaldte unikke tandlægepatienter om året (tal fra 2023), hvilket svarer til knap 56 procent af den voksne befolkning over 20 år.
Hvis vi forudsætter, at gratis tandpleje vil øge andelen af danskere, der går til tandlægen, til bare samme niveau, som gælder for de højtlønnede, kommer der i omegnen af 700.000 ekstra patienter. Det vil kræve mindst 800 flere tandlæger end i dag, når man tager højde for den nuværende tilgang og afgang fra faget.
Og det er endda et relativt konservativt skøn. I Tyskland er det over 80 procent af den voksne befolkning, der går regelmæssigt til tandlægen. Og i Norge er andelen også væsentligt højere end i Danmark. Fremskrivningen tager heller ikke højde for den demografiske udvikling med stadig flere behandlingskrævende ældre.
Mit ærinde er ikke at male fanden på væggen. Men hvis politikerne ikke allerede fra næste år øger optaget på tandlægeuddannelserne i København og Aarhus betragteligt, er jeg oprigtigt bekymret for, at tusindvis af danskere reelt kun vil få ret til vederlagsfri tandpleje på papiret, og at de strander på en venteliste, fordi der hverken er klinikker, tandlæger eller andet tandfagligt personale nok til at håndtere de mange hundrede tusinde ekstra patienter.
Vi har allerede set det ske
Mine bange anelser er ikke grebet ud af den blå luft. Vi ser konsekvenserne af tandlægemanglen udspille sig lige nu i den kommunale tandpleje efter indførelsen af vederlagsfri tandpleje til 300.000 unge fra 19 til 21 år. Der er hverken klinikfaciliteter eller tandlæger nok til at tage hånd om dem. Det har – ganske som vi advarede om – ført til ventelister. Alene i de store byer må 35.000 unge kigge langt efter den indkaldelse fra tandlægen, de skulle have haft ifølge de kliniske retningslinjer.
Den fejltagelse skal vi undgå at gentage med voksentandplejen. Og det kræver, at regeringen handler nu. Næste år åbner en ny tandlægeuddannelse på Syddansk Universitet i Odense med 40 pladser. Men samtidig er det besluttet at lukke for 35 midlertidige ekstra pladser i København og Aarhus. Det er der absolut ingen grund til.
Heldigvis er vi i den situation – i modsætning til mange andre fag – at de unge står i kø for at blive tandlæge. I år optog tandlægeuddannelserne i København og Aarhus tilsammen 207 studerende ud af omkring 2.450 ansøgere, hvilket svarer til, at hver 12. ansøger slap gennem nåleøjet. Der er absolut heller ingen grund til at afvise så mange, når man ser på efterspørgslen.
Patienter med størst behov skal have hjælp først
Der kan ske meget på ti år. Men med tanke på, at det tager mindst fem år at uddanne en tandlæge, kan det være vanskeligt at se, hvordan vi så hurtigt skal kunne imødekomme behovet for flere tandlæger i det omfang, regeringens plan kræver.
Derfor er det Tandlægeforeningens opfordring, at vi tager det i bidder, og starter med at prioritere de patienter, der har det største behandlingsbehov, og dermed lader rent sundhedsfaglige kriterier afgøre, hvem der skal først i køen, mens vi udbygger kapaciteten i det tempo, der kan lade sig gøre.
Vi må for alt i verden ikke ende med en model, hvor vi går på kompromis med kvaliteten og ender med lange ventelister, nødtørftige behandlinger eller one-size-fits-all-løsninger.
Succeskriteriet for en fremtidig model må derimod være, at vi får mest mulig tandsundhed for pengene, og at det er en tandfaglig vurdering af patientens individuelle behov, der afgør, hvilken behandling patienten får tilbudt. Det kræver, at kapaciteten i tandplejen og pengene følger ambitionen hele vejen. Ellers ender vi med at give patienterne en lang næse i stedet for et sundere tandsæt.
Læs debatindlægget på Sundhedsmonitor.dk her.