Hvad sker der, hvis pengene til gratis tandpleje slipper op?
Tænderne har for alvor bidt sig fast i Christiansborg. Tandsundhed er blevet en høj prioritet for regeringen, og det glæder jeg mig over – både på mit fags vegne og i allerhøjeste grad på patienternes vegne.
Lovforslaget om gratis tandbehandling til kontanthjælpsmodtagere har allerede været førstebehandlet og træder i kraft til januar næste år.
Det samme gør forslaget om gratis tandpleje til patienter i special- og omsorgstandplejen samt patienter, der er ramt af sjældne tandsygdomme eller tandskader på grund af fx strålebehandling.
Fælles for disse grupper er, at de i forvejen er omfattet af forskellige tilskudsordninger. Beslutningen om at droppe alle mellemregningerne og gøre det helt vederlagsfrit for disse grupper ligger fint i tråd med det, Tandlægeforeningen selv har foreslået ved flere lejligheder.
Lige nu venter vi så på, at regeringen præsenterer lovforslaget om vederlagsfri tandpleje til borgere på førtidspension. Det er regeringens plan, at de cirka 270.000 førtidspensionister skal omfattes af gratis tandpleje fra juli 2027 – altså om lidt over et halvt år.
Man kan sagtens argumentere for, at det giver god mening – også sundhedsfagligt – at prioritere førtidspensionisterne, som vi ved er en gruppe, der sjældent kommer til tandlæge, og hvor flere går rundt med ubehandlet sygdom i tænder og mund.
Statens Institut for Folkesundhed har netop udgivet deres nye rapport om danskernes sundhed. Her fremgår det, at arbejdsløse, førtidspensionister og andre, der står uden for arbejdsmarkedet, har færre tænder tilbage i munden end andre befolkningsgrupper. Det vidner om, at det er nogle patientgrupper, der næppe kan nøjes med et tandeftersyn og en tandrensning.
Set i det lys, er det positivt, at statsministeren i sin åbningstale til Folketinget lovede, at regeringen vil gøre op med den sociale ulighed i tandsundhed og give danskerne gratis adgang til både broer, kroner og implantater. Et budskab, Socialdemokratiet siden har markedsført mange gange på sociale medier.
Det er bestemt en god ting, hvis regeringen rent faktisk også er indstillet på at betale for de mere bekostelige behandlinger som kroner, broer og implantater.
Men hvorfor er jeg alligevel bekymret? Det er jeg, fordi regnestykket i regeringens nye finanslov ikke stemmer. Her er der afsat 900 mio. kr. ekstra årligt fra 2028, der skal dække vederlagsfri tandpleje til førtidspensionister og de andre nævnte grupper. Alt i alt cirka 500.000 danskere.
Hvis de penge også skal dække komplicerede, langvarige og kostbare behandlingsforløb, får de hurtigt ben at gå på.
Vi taler om udsatte grupper, hvor mange vil komme med et stort uopfyldt behandlingsbehov, fordi de ikke har haft råd til at gå til tandlægen i årevis. Så hvad sker der, hvis og når pengene slipper op? Bliver der tilført flere midler? Får patienterne besked om, at kassen er lukket for i år? Eller bliver det i realiteten tilskuddet til alle andre patienter, der bliver sat ned?
Mine bekymringer er ikke grebet ud af den blå luft. I vores naboland, Sverige, besluttede man fra årsskiftet, at staten betaler 90 procent af tandlægeregningen for alle patienter over 67 år.
Her har man været nødt til at opjustere budgettet flere gange, så den samlede pris nu bliver milliarder dyrere end først budgetteret, fordi efterspørgslen på tandbehandling er steget markant. Det gælder ikke mindst tandfyldninger og implantater.
Vi må forvente, at noget tilsvarende vil ske herhjemme, når førtidspensionister og kontanthjælpsmodtagere får adgang til gratis tandbehandling. Spørgsmålet er så bare, hvad regeringen og støttepartierne vil gøre. De svenske politikere har taget ansvaret på sig, så staten dækker merforbruget.
Mit spørgsmål til regeringen og støttepartierne er, om de vil give den samme garanti? Kan patienterne regne med, at regionerne og kommunerne får tilført flere penge, hvis behandlingsbehovet viser sig at overstige det, der nu er sat af på finansloven?
Alternativt har vi brug for et klart svar på, hvad klinikkerne skal gøre, når vi kan se, at pengene ikke rækker til flere behandlinger, fordi tilskudsrammen er brugt. Skal vi sætte patienterne på venteliste og bede dem om at krydse fingre for, at der kommer flere penge på den næste finanslov?
Historien viser desværre, at der ikke har været politisk vilje til at tilføre flere penge til voksentandplejen, når patienternes behandlingsbehov oversteg den økonomiske ramme, der var sat af.
Det vil være en overordentlig glædelig nyhed, hvis den tilgang nu bliver ændret. Men så vil jeg opfordre regeringen til at skynde sig at skrive det ind i det kommende lovforslag, så vi og borgerne ved, hvad vi kan regne med.
Hvis gratis tandpleje skal være et løfte, der holder, må regeringen vise, at den er klar til at betale, hvad det faktisk koster. Og ikke så meget som en krone mindre.
Læs debatindlægget på Sundhedsmonitor.dk her.