Politiken Sundhedsmonitor bringer i dag et debatindlæg af Tandlægeforeningens formand Susanne Kleist. Her præsenterer formanden de tre mærkesager, som foreningen har fokus på op til det forestående folketingsvalg.
Læs debatindlægget i sin helhed her:
Sundhed er det vigtigste emne, når vælgerne sætter deres kryds til folketingsvalget. Det viser flere målinger.
Men hvordan definerer man sundhed? Ifølge de danske folketingspolitikere er sundhed typisk noget, der foregår i kroppen. Og så taler man om den mentale sundhed. Hvor er den orale sundhed henne? Det undrer mig.
De seneste år er vi nemlig blevet meget klogere på, hvordan sundhed i munden hænger sammen med sundhed i resten af kroppen. Og der er med tiden kommet ganske meget forskning, der f.eks. viser, at der er sammenhæng mellem den alvorlige tandsygdom parodontitis og almene sygdomme som diabetes, hjertekarsygdomme og leddegigt. Vi ved også, at smerter i tænder og mund og dårlig tandsundhed går hårdt udover livskvaliteten.
Men i det danske sundhedsvæsen lever munden stadig adskilt fra resten af kroppen med en brugerbetaling på over 80 procent. Og med en ulighed i sundhed, der lever i bedste velgående, er det tydeligt, at sundhed i munden ikke har høj prioritet. Det giver ikke mening. Og det går desværre udover patienterne.
Fraværende på sundhedskortet
Jeg ser det hos min patient Mette, som har den alvorlige tandsygdom parodontitis. En sygdom hvis prognose desværre forværres, fordi hun også har type-2-diabetes. Jeg har ikke adgang til hendes lægejournal og kan derfor ikke følge med i hendes almene helbred. Og i modsætning til hendes praktiserende læge er jeg fraværende på sundhedskortet.
I Tandlægeforeningen mener vi, at tandlægen bør gøres til en mere central del af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Hvis alle danskere fik en tandlæge på deres digitale sundhedskort og blev indkaldt til tandlægen regelmæssigt, kan vi hjælpe flere med at få en sund mund og en sund krop.
Jeg mærker det også hos Mads, som er meget caries-aktiv. Han modtager kontanthjælp og kan derfor, heldigvis, få tilskud til tandbehandling. Men egenbetalingen på 600 kroner er for stor en udgift for ham, og han udskyder derfor sin behandling. En beslutning der kan få store konsekvenser for hans tandsundhed og livskvalitet.
I Tandlægeforeningen mener vi, at hvis man er berettiget til at få et særligt tilskud til tandbehandling, skal man som udgangspunkt kunne få tandbehandling op til 10.000 kroner årligt uden egenbetaling og uden at skulle søge først. Det vil give en økonomisk besparelse, da vi sparer penge på sagsbehandling, det vil løfte patienternes tandsundhed, og det vil mindske uligheden i sundhed.
Jeg oplever også, at manglen på tandlæger og tandplejere truer tandsundheden, når jeg taler med mine mange kolleger, der lige fra Bornholm til Nordjylland desperat mangler arbejdskraft. Mange patienter ser ind i længere ventetid, og nogle bliver afvist på grund af manglende hænder.
Vi har råbt op om tandlægemanglen i flere år. Og politikerne har heldigvis afsat midler til flere tandlægestuderende. Men det er ikke nok. Vi har brug for en permanent øget bevilling til tandlægeuddannelsen, så vi kan uddanne flere tandlæger og opretholde den høje faglighed.
Kun på den måde kan vi sikre, at alle har en tandlæge tæt på – nu og i fremtiden.
Det er vores appel til jer politikere, der vil gøre en forskel på sundhedsområdet. For sunde tænder er afgørende for et godt liv.