Når det nu er veldokumenteret, at strålebehandling i hoved og halsregionen går hårdt ud over tænder og mund, hvorfor kan man så ikke få automatisk tilskud til tandbehandling?
Vi giver jo heller ikke først mennesker med diabetes hjælp til benprotesen – vi behandler selvfølgelig sårene, der var årsag til koldbranden i benet. Alt andet ville være utænkeligt.
Det skriver Tandlægeforeningens formand Susanne Kleist i et debatindlæg, som Politikens nyhedsbrev Sundhedsmonitor i dag bringer.
Læs debatindlægget her eller nedenfor:
Tandlægeforeningen: Det skal ikke være tænderne, der slår kræftpatienter ud
Når kræften er væk, er det ikke rimeligt, at det er tænderne, der slår mennesket ud.
Det er ikke desto mindre den barske virkelighed for mange hoved-halskræftpatienter, der har været igennem strålebehandling.
Ofte medfører behandlingen voldsomme senfølger i munden. Og patienterne kæmper med alt fra huller i tænderne, knækkede tænder og synkebesvær til sår, mundtørhed og infektioner i mundslimhinden. Skaderne opstår typisk meget hurtigt, og mange senfølger er kroniske.
Patienterne ender med enorme tandlægeregninger. Og de bliver også ramt på livskvaliteten.
Mange skal igennem omfattende tandbehandling og er nødt til at være ekstremt omhyggelige med mundhygiejnen og gå til tandlæge hyppigt.
Et pilotprojekt på Tandlægeskolen i København, hvor man undersøgte fire overlevere af mundhulekræft, viste, at en var til tandlæge 200 gange på ni år. En anden var til tandlæge 136 gange på 11 år.
Store huller i tilskudsordningen
I dag kan patienterne søge om tilskud til tandbehandling gennem regionen via Sundhedslovens paragraf 166. Men der er desværre store huller i paragraffen.
Der er en vis egenbetaling, og det offentlige giver kun tilskud, hvis man kan dokumentere, at man har fået »betydelige tandproblemer« som følge af strålebehandlingen. Derudover får man afslag på sin ansøgning, hvis man allerede er gået i gang med tandbehandling, før man har fået en godkendelse fra regionen.
Og hvad er betydelige tandproblemer? Er det tre eller 10 huller?
Det er paradoksalt, at der først bliver givet tilskud, når skaderne er opstået. For nogle af skaderne kan rent faktisk forebygges og dermed undgås.
Men ikke nok med det. Der er stor variation i, hvor lang tid patienter må vente for at få svar på, om de overhovedet kan få tilskud. I 2021 var sagsbehandlingstiden i gennemsnit 50 dage for kræftpatienter, der modtog strålebehandling. I Region Nordjylland var den hele 97 dage, mens man i Region Sjælland kun skulle vente 12 dage. Det viser tal fra Danske Regioner.
De lange sagsbehandlingstider kan betyde, at mindre bemidlede venter alt for længe med at gå i gang med nødvendig tandbehandling med endnu større tandproblemer til følge. Det skaber en stor ulighed.
Og tænk, at mennesker, der har kæmpet med en livstruende sygdom, skal leve i op til flere måneders usikkerhed om, hvorvidt de kan få tilskud til nødvendig tandbehandling, der er en direkte følge af kræftbehandlingen. Det skaber en enorm og helt unødvendig utryghed.
Tandbehandling skal inkluderes i kræftpakken
Når det nu er veldokumenteret, at strålebehandling i hoved og halsregionen går hårdt ud over tænder og mund, hvorfor kan man så ikke få automatisk tilskud til tandbehandling?
Vi giver jo heller ikke først mennesker med diabetes hjælp til benprotesen – vi behandler selvfølgelig sårene, der var årsag til koldbranden i benet. Alt andet ville være utænkeligt.
I Tandlægeforeningen mener vi, at vederlagsfri tandbehandling skal ind i det samlede kræftpakkeforløb. Man skal automatisk visiteres til en privatpraktiserende tandlæge, og man skal kunne få forebyggende tandbehandling fra dag et, fremfor når skaden er sket.
Det vil medføre en samfundsmæssig besparelse, fordi nogle af tandproblemerne kan forebygges.
Men vigtigst af alt: Det vil have en enorm betydning for patienternes livskvalitet. Og som samfund kan vi da ikke tillade, at det er tænderne, der slår dem ud.