En tredje tandlægeuddannelse kan ikke løfte uddannelsen i Danmark. Tværtimod går regeringens forslag i fuldstændig modsat retning af Europa-Kommissionens anbefalinger.
Det skriver Henrik Nielsen, overtandlæge, ph.d. samt formand for Dansk Selskab for Oral og Maxillofacial Kirurgi (DSOMK), Thomas Kofod, klinikchef, ph.d., council member of European Association for Cranio Maxillo Facial Surgery (ECAMFS), Morten Borchorst, specialtandlæge i ortodonti, formand for Foreningen af Specialtandlæger i Ortodonti (FSO) samt Freddie Sloth-Lisbjerg, privatpraktiserende tandlæge, Director of Board, Council of European Dentists (CED).
Læs debatindlægget på Altinget.dk eller nedenfor.
Tandlæger undrer sig: Er det virkelig regeringens bedste bud på en styrket tandlægeuddannelse?
I maj præsenterede regeringen et udspil på uddannelsesområdet, herunder et forslag om oprettelse af en tandlægeskole i Hjørring. Det vækker mildest talt undren blandt fagfolk og fagpolitikere, at det skulle være regeringens bedste bud på at styrke den tandlægelige uddannelse til gavn for befolkningen og patientbehandlingen.
Danmark har i de sidste mange år haft to tandlægeskoler; en i Aarhus og en i København. De er begge tilknyttet de sundhedsvidenskabelige fakulteter på henholdsvis Aarhus og Københavns Universitet. Det giver mening med den placering, da det med til at sikre, at den præ- og postgraduate uddannelse er på højeste faglige niveau i et tværfagligt miljø.
Forankringen er ligeledes medvirkende til at sikre, at der er et kvalificeret rekrutteringsgrundlag til de to tandlægelige specialer, nemlig tandregulering og kæbekirurgi. Når ovenstående er kendt viden, er det naturligt at spørge, hvordan man vil sikre tilknytningen af en tandlægeskole i Hjørring til et universitet? Og hvordan skal det fungere i det daglige, når tandlægeskolen ligger i Hjørring, og de nærmeste universiteter ligger i enten Aalborg eller Aarhus?
De seneste 30 år eller mere har de to tandlægeskoler været udsat for et utal af besparelser samt reduktion i optaget af studerende. Det har medført, at uddannelsen har været nødsaget til lægge mere vægt på den teoretiske del og meget mindre på den praktiske del af uddannelsen, som er den del, der drejer sig om selve det tandlægelige håndværk. Det er en udvikling, som på ingen måde er tilfredsstillende.
Svært at tiltrække kvalificerede undervisere og forskere
Udspillet lægger op til, at der på de to nuværende uddannelsessteder skal reduceres i antallet af studerende med 10 procent. Det vil betyde, at vi får tre mindre tandlægeskoler, da det antages, at det samlede antal optagne studerende ikke skal øges, hvilket der ellers kunne være behov for.
Med den skitserede opbygning af tandlægeuddannelsen vil det utvivlsomt blive svært at tiltrække kvalificerede undervisere og forskere til skolerne, eftersom de ender med at blive nogle ganske små faglige miljøer, som ikke er attraktive, hverken hvad angår forskning eller udvikling, og i det ene tilfælde samtidigt med en uafklaret universitetstilknytning.
Hvis et af flere ønsker med en tandlægeskole i Hjørring er, at det skal medvirke til, at de nyuddannede forbliver i nærområdet efter endt uddannelse, og man derved får en bedre fordeling af nyuddannede tandlæger i Danmark, er der andre muligheder end ved at oprette en ny tandlægeskole i Hjørring.
Tandlægeforeningen har igennem flere år arbejdet med og udarbejdet et forslag til en turnusuddannelse, som netop skal medvirke til, at nyuddannede både får lyst til og vil finde det attraktivt at arbejde uden for de store byer.
Europa lægger op til fælles grunduddannelse
Hvis vi kigger ud i Europa og ser på, hvordan fremtidens tandlæger og specialister skal uddannes, så går regeringens forslag i fuldstændig modsat retning.
Tandlæger, læger og dyrlæger har den 5. december 2018 under Den Europæiske Kommission og under ledelse af den franske lægeforening i Paris, udarbejdet dokumentet ”Implementation of One Health in undergraduate education”. Dokumentet bygger på den erkendelse, at der fremadrettet bliver mange flere ældre patienter, som bliver vanskeligere at håndtere på grund af mere komplekse sygdomme og multimedicinering.
Tilsvarende er vores viden om mundhulens sygdomme og deres betydning for vores almene helbred øget de seneste år, hvilket klart understreger, at mundhulen ikke kan ses som en isoleret anatomisk del af vores krop, ligesom vi heller ikke opfatter øjne eller øre som isolerede dele af kroppen.
Dokumentet lægger op til en fælles grunduddannelse (bachelor), så man kommer væk fra silo-tankegangen inden for sundhedsuddannelsen. Det skal medvirke til at styrke de basale færdigheder og give en større forståelse for fælles tiltag over for de udfordringer, som specialerne står over for. Og med en indbygget bedre tværfaglig forståelse af hinandens kompetencer og dermed væsentligt bedre tværfagligt samarbejde efter uddannelsen.
Uddannelserne kunne samles i det medicinske fakultet. Efter bachelordelen er tanken, at man kan specialisere sig til læge, tandlæge eller dyrlæge. Den opbygning er også i overensstemmelse med, hvad de europæiske kæbekirurgikse foreninger som Union Européenne des Medécins Spécialistes (UEMS) og European Association for Cranio Maxillo Facial Surgery (ECAMFS) ønsker inden for specialistuddannelsen i kæbekirurgi.
Hvis den nuværende regering vil det tandlægelige behandlingsområde og i særdeleshed kommende patienter og befolkningen noget godt, skal man i stedet medvirke til at fremtidssikre tandlægeuddannelsen efter europæisk mønster, som utvivlsomt vil sikre, at patientbehandlingen lever op til højeste faglige niveau. Indtil da skal man undlade at etablere en ny skole og i stedet bruge pengene på de to nuværende skoler og opgradere disse til højeste europæiske niveau - der er vi nemlig ikke i dag.