Debatindlægget er bragt på Altinget.dk den 28. oktober 2020 i kølvandet på Knæk Cancer-ugen.
Læs debatindlægget på Altinget.dk eller nedenfor
Tandlæger: Tandbehandling til kræftpatienter bør være en del af kræftpakken
Huller i tænderne, knækkede tænder, sår og infektioner i mundslimhinden. Mange patienter med hoved-halskræft skal igennem omfattende tandbehandling, fordi strålebehandling går hårdt ud over tænder og mund.
Det er veldokumenteret. Men staten giver kun tilskud til en del af den nødvendige tandbehandling og kun, hvis patienten kan dokumentere ”betydelige tandproblemer.”
Urimeligt og paradoksalt
Det er først, når skaden er sket, at det offentlige dækker noget af tandlægeregningen.
Kræftpatienter skal selv betale for undersøgelser og røntgenfotos, der dokumenterer deres tandstatus før kræftbehandlingen, ligesom de selv skal betale for forebyggende tandbehandling.
Det er urimeligt og paradoksalt, at tandbehandling ikke er en del af det samlede kræftpakkeforløb, når forebyggende tandbehandling kan forhindre mange af de tandproblemer, som strålebehandling medfører.
Og det er absurd, at man kan få gratis kræftbehandling, men risikerer at skulle betale for tandbehandling, der er en direkte følge af kræftbehandlingen. Sundhed i kroppen omfatter også mundhule og tænder.
Patienter kæmper med tandproblemer
Tandlæge Mikkel Østergaard genkender problemerne med tilskudsordningen. En af hans patienter fik i 2018 konstateret tungecancer og var igennem mange strålebehandlinger samt kemoterapi.
Patienten fik tre huller i tænderne og seks begyndende huller, og Mikkel Østergaard hjalp hende med at ansøge om tilskud til tandbehandling.
Men hun fik afslag med begrundelsen, at der ikke var påvist betydelige tandproblemer.
Efter flere måneders kræftbehandling fik hun yderligere otte nye huller, og Mikkel Østergaard hjalp hende med at søge om tilskud igen. Denne gang fik hun bevillingen.
I 2012 fik Jens Hartvig Jørgensen konstateret kræft i mundhulen. Efter 33 strålebehandlinger fik han mange huller i tænderne, men fik afslag på sin ansøgning om tilskud med den begrundelse, at hans mundhygiejne var for dårlig, og at det var hans egen skyld.
Hans tandlæge Lars Nygaard hjalp ham med at klage over afslaget, og han endte med at få tilskud.
Ifølge Jens Hartvig Jørgensen har han selv betalt cirka 150.000 kroner til tandbehandling gennem de sidste otte år, mens regionen har betalt et lignende beløb.
En stor belastning
I begge patienttilfælde er der tale om mennesker, der kæmper med en livstruende sygdom, og som samtidig skal kæmpe med senfølger i tænderne – og med systemet.
De skal mobilisere energi og penge til at dokumentere deres tandproblemer for at komme i betragtning til at få tilskud.
Efterfølgende skal de gå med uvisheden om, hvorvidt deres tandproblemer er store nok til at blive dækket af det offentlige.
Det er en stor belastning for kræftpatienter, som har bekymringer og sorger nok i forvejen, og det er ikke med til at skabe sammenhæng og tryghed i forløbet.
Tandbehandling bør være en del af den samlede kræftpakke, så kræftpatienter ikke lades i stikken med alvorlige tandproblemer.
Den nødvendige forundersøgelse og behandling før kræftbehandlingen bør være gratis, og det bør forebyggende behandling under og efter kræftbehandlingen også.
Og så skal senfølger i tænderne selvfølgelig altid dækkes. Det er kun rimeligt i en velfærdsstat som den danske.