Lighed i sundhed

Flere undersøgelser viser, at der er en klar sammenhæng mellem socioøkonomisk status og antal bevarede tænder.

Undersøgelser viser også, at der er sammenhæng mellem socioøkonomisk status og brug af den almene voksentandpleje. Personer i lavindkomstgrupper har en tendens til at gå mindre til tandlæge end voksenbefolkningen som helhed.

Selv om forholdene er forbedret for både økonomisk og sygdomsmæssigt udsatte patientgrupper, er der stadig en række patientgrupper, som kan have svært ved at betale deres regninger for nødvendig tandbehandling. Det gælder fx patienter med aggressiv parodontitis, patienter med spiseforstyrrelser, visse diabetespatienter, patienter der pga. medicin har nedsat spytproduktion samt i et vist omfang parkinsonpatienter.

Til de særligt udsatte patientgrupper hører også svækkede ældre, økonomisk dårligt stillede pensionister, kontanthjælpsmodtagere, hjemløse/misbrugere samt visse sårbare unge.

Opret et efterværn, der kan støtte en lille gruppe særligt, udsatte unge ud over det 18. år.

Baggrund

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Dansk Socialrådgiverforening lavede i 2017 en undersøgelse, som viste, at hver tredje kontanthjælpsmodtager mellem 18 og 37 år har haft mindst en børne- eller ungesag vedr. en anbringelse eller en forebyggende foranstaltning som barn eller ung. Overgangen fra barn til voksen opleves som meget voldsom for en del af denne gruppe. Mange er endnu ikke rustet til at møde de krav, som man mødes af i overgangen fra børneliv til voksenliv.

En del af disse unge er kendte i den kommunale børne- og ungdomstandpleje, da de ofte har haft store behandlingsbehov og/eller et meget uregelmæssigt tandplejeforløb med mange afbud og udeblivelser. Tandplejen vil ofte have været i løbende dialog med hjemmet og ofte også med familierådgivere og/eller sagsbehandlere. Endvidere kan tandplejen have sendt bekymringsbreve eller underretninger vedr. de tandplejemæssige udfordringer til forvaltningen.

En del af disse unge kan ikke overskue selv at komme videre fra den kommunale børne- og ungdomstandpleje til en privatpraktiserende tandlæge inden for den almene voksentandpleje. Ofte vil de først henvende sig til en tandlæge, hvis de har akut tandpine og et meget omfattende behandlingsbehov. Ud over smerter er konsekvensen store udgifter både for den enkelte og for samfundet.

Her er vores forslag til løsning:

Tandlægeforeningen anbefaler med baggrund i undersøgelsen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Dansk Socialrådgiverforening, at kommunerne opretter et efterværn, der kan støtte en lille, præcist defineret gruppe særligt, udsatte unge (maksimalt 1,0-1,5 % af en ungdomsårgang) ud over det 18. år.

Dette efterværn indebærer, at kommunerne kan tilbyde særligt udsatte unge at blive i den kommunale tandpleje i en periode, efter at de er fyldt 18 år. I samarbejde med den unge foretager tandplejen og øvrige sagsbehandlere/familierådgivere mv. en løbende evaluering, der tager sigte på, at den unge sættes i stand til at varetage egen tandsundhed og herefter hjælpes videre til tandpleje udført af privat tandlægepraksis.

Det estimeres, at udgiften pr. patient vil være den samme som udgiften til en patient i specialtandplejen. Det vil være en forudsætning, at der indgås en aftale mellem den kommunale tandpleje og de privatpraktiserende tandlæger, da lovgivningen ikke umiddelbart tillader, at den kommunale tandpleje behandler unge over 18 år, medmindre de er visiteret ind i omsorgs- eller specialtandplejen.

Afskaf den nuværende egenbetaling for patienter, der bruger tilskudsordningen via lov om aktiv socialpolitik § 82 a.

Baggrund

I 2013 indførte Folketinget en særlig tilskudsordning til tandpleje til kontanthjælpsmodtagere mv. Ordningen indbefatter imidlertid for patienter på 25 år og derover en egenbetaling på 600 kr. plus 35 % af resten.

Dermed skal fx en patient, som skal have udført tandbehandling for 10.000 kr., jf. § 82 a-ordningen, selv betale de 3.890 kr. Tandlægeforeningen vurderer, at de færreste kontanthjælpsmodtagere mv. kan betale beløb i en sådan størrelsesorden. Tandlægeforeningens vurdering bakkes op af bl.a. Dansk Socialrådgiverforening. Tandlægeforeningen foreslår derfor, at egenbetalingen helt afskaffes. Det vil kunne lade sig gøre, hvis ordningen ændres, jf. løsningsforslaget nedenfor.

Her er vores forslag til løsning:

Den nuværende egenbetaling for patienter, der bruger tilskudsordningen via lov om aktiv socialpolitik § 82 a, afskaffes.

En afskaffelse af egenbetalingen vil helt eller delvist kunne finansieres ved, at tilskudsordningen ændres, således at der kun kan ydes tilskud uden forudgående ansøgning til disse ydelser:

- Ydelser der er omfattet af tilskud jf. Sundheds- og Ældreministeriets bekendtgørelse om tilskud til behandling hos privatpraktiserende tandlæge

- Bedøvelse

- Røntgenoptagelser

Den øvre beløbsgrænse for iværksættelse af behandling og forebyggende ydelser uden forudgående kommunal godkendelse fastholdes på 10.000 kr.

Den gældende afgrænsning af perioden, inden for hvilken behandlingen skal udføres, afskaffes eller lempes.

Lovgivningen ændres endvidere, således at patienter, der ønsker tilskud til behandling med kroner, broer, tandimplantater og proteser, skal have forhåndsgodkendelse hertil. Tandlægekonsulenter i kommunerne vil dermed skulle foretage en ekstern vurdering, inden tandlægen kan iværksætte sådanne behandlinger.

Patientgruppen forventes behandlet i privat tandlægepraksis. Studerende på SU og førtidspensionister vil fortsat kunne søge hjælp til nødvendig tandpleje via lov om aktiv socialpolitik § 82.

På sigt bør der arbejdes hen imod en ensartet IT-baseret ansøgningsprocedure gældende for alle kommuner, evt. via edi-portalen.

Udvid pensionsloven, så der ydes kommunalt tilskud til bedøvelse og røntgenoptagelser.

Baggrund

Økonomisk dårligt stillede pensionister, der er berettigede til helbredstillæg, kan få et særligt kommunalt tilskud til en række tandplejeydelser via pensionsloven § 14 og § 14 a.

Der tildeles imidlertid kun tilskud til ydelser, der er tilskudsberettigede, jf. Sundheds- og Ældreministeriets bekendtgørelse om tilskud til behandling hos privatpraktiserende tandlæge.

Da bedøvelse og røntgenoptagelser ikke er tilskudsberettigede ydelser, er konsekvensen, at der ikke gives tilskud via pensionsloven § 14 og § 14 a til bedøvelse og røntgenoptagelser, medmindre kommunen har godkendt en særskilt ansøgning fra pensionisten om det.

Det er Tandlægeforeningens opfattelse, at bedøvelse og røntgenoptagelser er basale og nødvendige tandplejeydelser. Røntgenoptagelser er nødvendige som diagnostisk værktøj, og det skal være muligt for alle uanset økonomisk formåen at modtage tandbehandling (fx rodbehandling), der ikke er smertefuld.

Her er vores forslag til løsning:

Pensionsloven § 14 og § 14 a udvides, så der ydes kommunalt tilskud til bedøvelse og røntgenoptagelser, uden at pensionisten skal indgive særskilt ansøgning om det.

Tandlægeforeningen har beregnet, at den samlede offentlige udgift til en sådan udvidelse af pensionsloven § 14 og § 14 a skønnes at være mellem 47 og 64 mio. kr. årligt. Til gengæld spares betydelige kommunale udgifter til administration af ansøgninger. En væsentlig del af udgifterne afholdes allerede i dag af kommunerne, men først efter ansøgning fra pensionisterne.

Beregningen er baseret på 111.000 årlige røntgenoptagelser og 252.000 bedøvelser i den berørte patientgruppe.

Patientgruppen forventes fortsat at kunne blive behandlet i privat tandlægepraksis.

Omsorgstandplejen og specialtandplejen bør lægges sammen. Overgangen fra den private tandpleje til omsorgstandplejen skal være lettere – det skal være nemmere at visitere.

Omsorgstandplejen

Kommunerne har ifølge lovgivningen pligt til at tilbyde omsorgstandpleje til borgere, hvis egenomsorg er så begrænset, at de har behov for hjælp til at udføre almindelige daglige funktioner eller egentlig pleje. Dvs. borgere der ikke kan bruge den almene voksentandpleje. De fleste brugere af omsorgstandplejen bor i ældreboliger eller på plejecentre.

Målgruppen for omsorgstandplejen er estimeret til at være 52.000-63.000 borgere, men kun ca. 26.000 visiteres til tilbuddet

Tandlægeforeningen mener, at der er et udtalt behov for at forbedre omsorgstandplejen og informationen om tilbuddet. Foreningen bakker 100 % op om alle de anbefalinger, som indgår i Sundhedsstyrelsens rapport ”Modernisering af omsorgstandplejen” fra oktober 2016.

Tandlægeforeningen forventer, at kommunerne tager konklusionerne i rapporten til sig og tilpasser omsorgstandplejen på baggrund af Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

Specialtandplejen

Kommunen skal tilbyde specialiseret tandpleje (specialtandpleje) til sindslidende, udviklingshæmmede m.fl., der ikke kan udnytte de almindelige tandplejetilbud i voksentandplejen eller omsorgstandplejen. I 2019 blev 19.860 borgere visiteret til specialtandplejen (kilde: Danmarks Statistik). Tandlægeforeningen mener, at omsorgstandplejen og specialtandplejen bør lægges sammen.

Konkrete forbedringer af omsorgstandplejen

Blandt anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens rapport peger Tandlægeforeningen først og fremmest på følgende:

• Kommunerne skal være mere opsøgende over for borgere og pårørende med information om tilbuddet om omsorgstandpleje. Kommunernes sundhedspersonale skal have retningslinjer for, hvordan de informerer og henviser til visitation til omsorgstandplejen.
• Brugerne af omsorgstandplejen skal have økonomisk hjælp og professionel ledsagelse til transport til og fra omsorgstandplejens klinikker. Dermed vil behandlingen i højere grad kunne flyttes fra brugerens hjem til klinikker, hvor moderne krav til hjælpemidler, hygiejne og arbejdsmiljø er opfyldt.
• Der skal lægges betydeligt større vægt på mundpleje i hjemmeplejen og på plejecentrene. Hver bruger af omsorgstandplejen skal have en individuel mundplejeplan.
• Omsorgstandplejen og specialtandplejen lægges sammen. Målgrupperne for omsorgs- og specialtandplejen har ofte ensartede behov. En sammenlægning vil kunne give en bedre udnyttelse af ressourcer, en styrkelse af tandplejepersonalets kompetencer og en administrativ forenkling for kommunerne.
• Man skal gøre opmærksom på, at der er mulighed for at henvise fra privat praksis til omsorgs- og specialtandplejen.

På sigt bør der arbejdes hen imod en ensartet IT-baseret ansøgningsprocedure gældende for alle kommuner, evt. via edi-portalen.

 Sundhedsstyrelsens rapport ”Modernisering af omsorgstandplejen” kan læses i fuld længde her

Der bør indføres en tilskudsordning for patienter med et ekstra stort behov for tandbehandling pga. mundtørhed qua medicin.

Hvordan er sammenhængen mellem medicin og tandsygdomme? Og hvad er problemet?
Mange typer medicin har den bivirkning, at man bliver tør i munden. Medicinen medfører, at man producerer mindre spyt, eller at spyttets sammensætning ændres. Nedsat spytproduktion er et problem for tænderne, fordi spyttet beskytter mod caries (huller i tænderne). Det er ikke usædvanligt, at mennesker, der aldrig har haft caries af betydning, pludselig får caries i mange tænder på en gang, efter at de er begyndt at bruge medicin. Størstedelen af de mennesker, der får caries som følge af medicinforbrug, er overladt til selv at betale langt det meste af regningen for behandlingen – ofte en regning på et femcifret beløb.

Hvilke tandsygdomme kan medicin forårsage?
Først og fremmest caries (huller i tænderne). Hvis caries ikke bliver behandlet i tide, kan det være nødvendigt at rodbehandle tanden, og i værste fald må tanden trækkes ud. Nogle får også sår i munden, svampeinfektioner i munden, dårlig ånde eller betændelse i tandkødet.

Hvilke befolkningsgrupper rammes af problemet?
En meget stor del af de personer, der tager medicin, kan blive ramt. Forskere vurderer, at 500.000 voksne danskere lider af mundtørhed, der skyldes medicinforbrug. Det er dog ikke dem alle, der får sygdom i tænderne, og tandsygdomme som bivirkning af medicin kan forebygges hos en del af patienterne med ekstra grundig mundhygiejne samt andre tiltag.

I 2017 gennemførte Tandlægeforeningen en undersøgelse, som viste, at 98 % af tandlægerne har patienter med tandsygdomme pga. mundtørhed, der skyldes medicinforbrug. To ud af tre tandlæger oplever, at der er blevet flere af disse patienter inden for de seneste 10 år.

Blandt de typer medicin, der har mundtørhed som bivirkning, er primært medicin mod psykiske lidelser, allergi og astma samt blodtryksregulerende og vanddrivende medicin, morfin og cellegift (kemoterapi).

Hvad kan sundhedsvæsenet og plejesektoren blive bedre til?
Det er vigtigt, at de forskellige faggrupper i sundhedsvæsenet og plejesektoren bliver endnu bedre til at informere om mundtørhed. Både hos de praktiserende læger, på hospitalerne, inden for psykiatrien, på apotekerne, inden for hjemmeplejen og på plejecentrene oplyses der om, at medicin ofte giver mundtørhed. Men det er desværre også almindeligt, at patienterne ikke får at vide, at mundtørhed kan føre til caries. Derfor bør alle sundhedsvæsenets faggrupper OG personalet på bosteder og plejecentre blive bedre til at fortælle patienter/beboere, at de skal til tandlæge, hvis de oplever mundtørhed pga. medicinforbrug. Tandlægen vil i så fald kunne rådgive om, hvordan man som patient kan forbedre mundhygiejnen. Desuden kan tandlægen i nogen grad forebygge caries med behandling med fluor.

Hvad kan man gøre politisk?
Tandlægeforeningen anbefaler, at der indføres en tilskudsordning for patienter, der har et ekstra stort behov for tandbehandling pga. mundtørhed, der skyldes medicinforbrug. Der findes lignende ordninger for visse kræftpatienter samt for patienter med Sjøgrens Syndrom og med sjældne medfødte sygdomme.

Hvis der parallelt med indførelse af en sådan tilskudsordning sættes ind med betydeligt styrket information og forebyggelse både inden for sundhedsvæsenet og i plejesektoren, er det vurderingen, at den offentlige udgift til en sådan tilskudsordning vil være på et niveau, der er sammenligneligt med de øvrige tilskudsordninger via sundhedsloven § 166.

Læs også Tandlægeforeningens information til patienter