I det danske sundhedsvæsen er munden adskilt fra resten af kroppen, og det koster både patienterne og samfundet dyrt.
At tandlægen ikke er en del af det nære sundhedsvæsen er paradoksalt, når vi ved, at der er en direkte årsagssammenhæng mellem en række kroniske sygdomme og sygdom i munden.
Tandlægen bør derfor implementeres på det digitale sundhedskort, så patienten skal vælge en tandlæge ligesom den praktiserende læge - uden gebyr ved tandlægeskift.
Dermed sikrer man, at patienterne modtager indkaldelser til regelmæssige og forebyggende behandlinger, og vi undgår dropout, som kan føre til dårligere tandsundhed og dermed også dårligere generelt helbred og livskvalitet.
Vi ser især dropouten blandt unge, når de overgår fra børne- og ungdomstandplejen til den almene voksentandpleje. Tidligere har tal fra Sundhedsstyrelsen vist, at mange unge i længere perioder ikke kommer til tandlægen, efter de er overgået til voksentandplejen og ikke længere bliver indkaldt til tandlægen systematisk, fordi de ikke har valgt en tandlæge.
Hvis de unge automatisk skal vælge tandlæge via sundhedskortet, ligesom de vælger deres praktiserende læge, fastholdes de unge i at gå regelmæssigt til tandlæge, og dermed kan vi bedre forebygge sygdom i munden.
Giver mere tid til patienten
Men det er ikke kun tandsundheden, det vil gavne. Hvis tandlægen kommer på det digitale sundhedskort, og det bliver muligt for tandlægen at få et overblik over patientens tilskudsmuligheder, vil det frigøre tid til patienten, og det vil især gavne de svage patienter, som ofte ikke har overblik over de tilskudsmuligheder, de har.
Sundhed i munden og resten af kroppen kan ikke skilles ad
Gode tandplejevaner og regelmæssige tandlægebesøg handler ikke kun om at forebygge tandsygdom. Det handler også om at forebygge betændelse i tænder og mund, som kan forværre betændelsessygdomme andre steder i kroppen.
Der er fx evidens for, at ukontrolleret diabetes øger risikoen for tandtab og alvorlig parodontitis, og omvendt kan alvorlig parodontitis forværre og vanskeliggøre behandlingen af diabetes. Desuden er man i større risiko for at udvikle sygdom i munden, når man har en kronisk sygdom, som man tager medicin for, fordi meget medicin har mundtørhed som bivirkning.
Forskning viser også, at der er sammenhæng mellem parodontitis og hjertekarsygdomme, ligesom parodontitis kædes sammen med psoriasis, leddegigt, osteoporose, Alzheimers sygdom og Parkinsons sygdom.
Og så handler det om at redde liv. Hvis man bliver behandlet for sin parodontitis, kan det tit påvirke diabetes i en positiv retning. Forskning viser fx, at behandling af parodontitis kan reducere langtidsblodsukkeret hos patienter med diabetes.
Desværre møder landets tandlæger et stigende antal patienter med både parodontitis og diabetes. Hver anden tandlæge oplever, at kombinationen af de to sygdomme gør, at patientens behandling for parodontitis bliver livslang. Og otte ud af 10 oplever, at parodontitis forværres pga. patientens diabetes. Det viser Tandlægeforeningens undersøgelse fra 2022 blandt over 400 tandlæger.
Danskernes livskvalitet er også på spil. Angsten for at miste alle tænderne er meget større end angsten for at miste en nyre, tabe hørelsen på et øre eller få forhøjet blodtryk. Det viser en befolknings-undersøgelse fra 2020, som Epinion har lavet for Tandlægeforeningen. Angsten for at tabe tænderne bliver kun overgået af angsten for at få diabetes.
Hvis alle får en tandlæge på deres digitale sundhedskort og bliver indkaldt til tandlægen regelmæssigt, kan vi skabe sammenhæng mellem tandlæge og læge og dermed mund og krop, og vi kan hjælpe flere med at få en sund mund og en sund krop.