Millioner af menneskeliv er blevet reddet gennem behandling med antibiotika, og vi har i dag svært ved at forestille os, at det for kun hundrede år siden var normalt at dø af en bakterieinfektion. Men de tider kan komme igen. Den udbredte brug af antibiotika har nemlig medført, at mange bakterier er blevet resistente over for antibiotika. Man regner med, at der hvert år dør 25.000 mennesker i EU på grund af infektioner med resistente bakterier. Og Verdenssundhedsorganisationen WHO forudser, at vi i løbet af det 21. århundrede igen kommer til at leve i en verden uden virksomme antibiotika, hvis den udvikling fortsætter.
Brugen af antibiotika begrænses
Alle ansvarlige sundhedspersoner skal derfor begrænse brugen af antibiotika, hvis også fremtidige generationer skal have gavn af disse livsvigtige lægemidler. Sundhedsstyrelsen har i samarbejde med danske tandlæger udarbejdet en vejledning – også kaldet en national klinisk retningslinje - for brug af antibiotika hos tandlægen. Vejledningen medfører, at du i fremtiden ikke vil blive tilbudt antibiotika hos tandlægen så ofte som tidligere. Men du kan trygt regne med, at din tandlæge fortsat vil give dig antibiotika, når du har behov for det.
Her er nogle eksempler på situationer, hvor tandlæger fremover vil begrænse brugen af antibiotika.
Tandbyld
En tandbyld er en hævelse, der kan opstå i forbindelse med sygdom i tænderne eller i kæbebenet omkring tænderne. Den er fyldt med bakterier, og det er derfor forståeligt, at tandlægen hidtil som regel har givet antibiotika i forbindelse med behandling af en tandbyld.
Men ny forskning viser, at tandbylder i de fleste tilfælde kan fjernes uden brug af antibiotika, blot gennem almindelig tandbehandling, fx en rodbehandling eller tandrensning.
I nogle situationer kan det dog være nødvendigt at bruge antibiotika. Det gælder fx, hvis der er risiko for, at bakterierne spredes til svælget eller brysthulen, eller hvis du har feber på grund af tandbylden. Eller hvis bylden medfører, at du ikke kan åbne munden så meget, at tandlægen kan komme til at udføre den nødvendige behandling.
Operation i mundhulen
Det kan være nødvendigt at give antibiotika ved operationer, hvis du er gammel, har dårligt helbred eller får meget medicin. Eller hvis tandlægen vurderer, at den operation, du skal have foretaget, er meget vanskelig eller langvarig.
Mange tandlæger har tidligere givet antibiotika i forbindelse med operationer i mundhulen, fx ved fjernelse af visdomstænder, fjernelse af betændte tandrødder eller indsættelse af implantater. Årsagen er, at man kan mindske mængden af bivirkninger i helingsperioden efter operationen, hvis man giver antibiotika. Ny forskning viser imidlertid, at der stort set ingen væsentlige bivirkninger er efter mindre operationer i mundhulen på sunde og raske personer. Det er derfor i langt de fleste tilfælde overflødigt at give antibiotika i forbindelse med sådanne indgreb.
Parodontitis
Parodontitis er en betændelsestilstand i støttevævet omkring tænderne. Hvis tilstanden ikke behandles, kan den føre til, at tænderne bliver så løse, at de ikke kan fungere og til slut falder ud.
Selvom parodontitis skyldes bakteriebelægninger, bruger man normalt ikke antibiotika ved behandling af sygdommen. I stedet forsøger man at forbedre mundhygiejnen, udføre tandrensninger samt eventuelt operationer i tandkødet. Det kan i næsten alle tilfælde holde sygdommen nede.
I enkelte tilfælde forværres sygdommen trods god mundhygiejne og veludført behandling. I de tilfælde vil tandlægen overveje at supplere den sædvanlige behandling med en antibiotikakur.
Periimplantitis
Periimplantitis er en betændelsestilstand i støttevævet omkring tandimplantater. Tilstanden minder om parodontitis og skyldes bakteriebelægninger ligesom parodontitis. Nyere forskning har vist, at antibiotika ikke har nogen væsentlig effekt på periimplantitis, og tandlægen vil derfor normalt ikke tilbyde dig antibiotika, hvis du får periimplantitis.
Knoglestyrkende medicin
Der kan opstå et særligt problem, hvis du tager knoglestyrkende medicin. Knoglestyrkende medicin (bisfosfonater, denosumab) modvirker nemlig det tab af knoglemasse, der finder sted ved knogleskørhed og visse kræftformer. Hvis du tager knoglestyrkende medicin og får trukket tænder ud eller bliver opereret i kæbeknoglen, kan der ske henfald af knoglevævet i dele af kæbeknoglen (knogledød). Det er en meget ubehagelig og smertefuld tilstand.
Hvis du tager knoglestyrkende medicin på grund af knogleskørhed, er risikoen for knogledød meget lille, og tandudtrækninger og operationer vil normalt foregå hos din egen tandlæge. Tandlægen kan da vælge at tilbyde antibiotika, efter at han/hun har vurderet din helbredstilstand og sværhedsgraden af det indgreb, der skal foretages.
Hvis du derimod tager knoglestyrkende medicin på grund af en kræftsygdom, bør tandudtrækninger og andre indgreb i kæbeknoglen foregå på en kæbekirurgisk hospitalsafdeling.