Den sociale ulighed i tandsundhed er større i Danmark end i de fleste andre lande i Europa. Det er paradoksalt, at danskere med lavest indkomst har den dårligste tandsundhed, men alligevel får den mindste andel af tilskuddene til tandpleje.
Ulighed i tandsundhed er en vigtig dagsorden, som Tandlægeforeningen længe har kæmpet for. Med konferencen "Har du penge, kan du få" giver foreningen et indblik i den nyeste forskning på området, sætter ansigt på nogle af de mennesker, det handler om og sætter gang i debatten med sundhedsorganisationer og en række sundhedsordførere.
Tandlægeforeningen har i den forbindelse udsendt en pressemeddelelse. Læs den herunder:
De fattigste borgere går halvt så ofte til tandlæge som de rigeste
En person uden tilknytning til arbejdsmarkedet går halvt så ofte til tandlæge som en topleder. Det rammer den enkelte og er et tydeligt billede på social ulighed i sundhed, lyder det fra Tandlægeforeningen.
Danmark ligger i toppen af listen over lande i Europa med størst ulighed i tandsundhed.
Knap 30 procent af de borgere, der stod uden for arbejdsmarkedet, havde i 2021 kontakt til en tandlæge eller tandplejer. Til sammenligning var godt 66 procent af toplederne forbi en tandklinik. Det viser seneste tal fra Danmarks statistik.
Tallene vidner om et a- og et b- hold i tandsundhed.
- Det er ikke sundhedsmæssigt forsvarligt, at økonomi skal afgøre danskernes sundhed. Desværre ser vi, at kortuddannede og folk uden arbejde generelt set har dårligere tandsundhed. Det er ikke rimeligt, at tandsundheden skal være opdelt i a- og b-hold i et velfærdssamfund som vores, fastslår Tandlægeforeningens formand, Susanne Kleist.
Læs resten af Tandlægeforeningens pressemeddelelse om social ulighed i tandsundhed her.
En ny og bedre model for voksentandplejen
Regeringen har længe varslet en ny model for voksentandplejen, men den er endnu ikke kommet.
Tandlægeforeningen mener, at tiden er kommet til at gøre op med uligheden i tandsundhed. Vi foreslår en ny model for voksentandplejen, der tilgodeser særligt udsatte patienter (fx kræftpatienten der får tandskader pga. strålebehandling) samt økonomisk trængte patienter.
Tandlægeforeningen foreslår:
-
Den høje brugerbetaling i voksentandplejen skal sættes ned for patienter med aktiv sygdom i tænder og mund
Nedenfor kan du læse om de patientgrupper, som Tandlægeforeningen mener, der særligt skal prioriteres.
-
Tilskud til tandpleje skal følge patienten
I dag er retten til tilskud til tandpleje betinget af, at patienten går hos en tandlæge, som praktiserer under bekendtgørelse om tilskud til behandling hos praktiserende tandlæge. Det er ikke rimeligt. Tilskuddet til tandpleje skal følge patienten – også selvom tandlægen har valgt at stå uden for den såkaldte særlov.
-
Indfør et tilskud til patienter med tandsygdomme som bivirkning af medicin
Forskere vurderer, at 500.000 voksne danskere lider af mundtørhed, der skyldes medicinforbrug.
En del af dem har store tandproblemer. Nedsat spytproduktion er nemlig et problem for tænderne, fordi spyttet beskytter mod caries. Mundtørhed kan især give caries, men nogle får også sår i munden, svampeinfektioner i munden og betændelse i tandkødet.
Det er særligt medicin mod psykiske lidelser, allergi og astma samt blodtryksregulerende og vanddrivende medicin, morfin og cellegift (kemoterapi), der har mundtørhed som bivirkning.
I dag er størstedelen af de mennesker, der får tandproblemer på grund af medicinforbrug, overladt til selv at betale det meste af tandlægeregningen.
Tandlægeforeningen mener, at der bør indføres en tilskudsordning for patienter, der har et ekstra stort behov for tandbehandling pga. mundtørhed, der skyldes medicinforbrug.
Sundhedsvæsenets faggrupper og personalet på bosteder og plejecentre skal desuden blive endnu bedre til at fortælle patienter/beboere om mundtørhed og vigtigheden i at gå regelmæssigt til tandlæge.
-
Vederlagsfri tandbehandling skal ind i det samlede kræftpakkeforløb
Mange patienter med hoved-halskræft får senfølger af deres behandling. De har ofte massive tandproblemer og skal igennem omfattende tandbehandling, fordi kræftbehandlingen går ud over tænder og mund.
Men det offentlige giver kun tilskud til en del af den nødvendige tandbehandling og først, når skaden er sket. Patienten skal dokumentere ”betydelige tandproblemer”, og ikke alle får tilskud. I 2019 afdækkede Tandlægebladet fx en række sager med patienter, der fik afvist deres ansøgning, selvom de havde store tandproblemer på grund af kræftbehandling.
Det er ikke rimeligt, at patienter, der i forvejen kæmper med en kræftsygdom, risikerer at skulle betale for tandbehandling, der er en direkte følge af kræftbehandlingen.
Derfor skal vederlagsfri tandbehandling være en del af det samlede kræftpakkeforløb fra start til slut. Tandbehandlingen skal både omfatte undersøgelse og forebyggelse samt behandling af de tandproblemer, som kræftbehandlingen kan medføre.
Patienten skal følges tæt under hele sygdomsforløbet via forebyggelse og instruktioner om korrekt mundhygiejne, da det vil give færre senskader. Dette vil også give en samfundsmæssig besparelse, da mange af de tandskader, som kræftbehandlingen kan medføre, kan forebygges.
-
Egenbetaling for kontanthjælpsmodtagere skal fjernes
Personer der modtager kontanthjælp, uddannelseshjælp eller lignende (ikke SU-modtagere) kan få tilskud til tandbehandling på op til 10.000 kroner (jf. § 82 a i lov om aktiv social politik).
Der er dog en egenbetaling på 600 kroner, og hvis man er 25 år eller derover skal man derudover også selv betale 35 % af den resterende tandlægeregning op til 10.000 kroner (medmindre man hører under en særregel for 25-29-årige).
En 26-årig, som skal have udført tandbehandling for 10.000 kr. via § 82 a-ordningen, skal altså selv betale de 3.890 kr.
Tandlægeforeningen vurderer, at de færreste kontanthjælpsmodtagere mv. kan betale et beløb i den størrelsesorden. Egenbetalingen er en barriere trods lovens hensigt.
Tandlægeforeningen foreslår derfor, at egenbetalingen for patienter, der bruger tilskudsordningen via lov om aktiv socialpolitik § 82 a, afskaffes.
-
En moderne og tidssvarende omsorgstandpleje
Et år. Mere behøver der ikke at gå fra et velfungerende tandsæt, som gennem et langt liv er blevet godt vedligeholdt, ødelægges totalt. Desværre sker det i dagens Danmark.
Kommunerne har ifølge lovgivningen pligt til at tilbyde omsorgstandpleje til borgere, der ikke kan benytte den almene voksentandpleje, fordi deres egenomsorg er så begrænset, at de har behov for hjælp til at udføre almindelige daglige funktioner eller egentlig pleje. De fleste brugere af omsorgstandplejen bor i ældreboliger eller på plejecentre.
Kommunernes visitationsandel til omsorgstandplejen bør ifølge Sundhedsministeriet ligge mellem 4,9-5,9 %. I 2020 svarer det til 57.000-68.000 ældre borgere på 65 år eller derover. Men kun knap 26.500 borgere blev i 2020 visiteret til omsorgstandplejen, viser tal fra Danmarks Statistik. Det svarer til en visitationsandel på 2,3 %. Op mod 41.562 ældre mangler altså at blive visiteret til omsorgstandplejen og får derfor ikke den tandpleje, de er berettiget til.
For dem kan konsekvenserne være alvorlige. Tænderne er ikke bare vigtige for de ældres livskvalitet, velbefindende, selvrespekt og relation til omgivelserne. Dårlig mundhygiejne øger risikoen for sygdom i tænder og mund, fx huller i tænderne og tandkødsbetændelse. Men det kan også være fatalt. Flere studier viser sammenhæng mellem dårlig mundhygiejne og udvikling af bakteriel lungebetændelse, som kan være dødelig for et svækket menneske. Derudover viser undersøgelser, at hver 10. indlæggelse blandt ældre med lungebetændelse kan undgås med bedre mundhygiejne.
Tandlægeforeningen mener:
Ældre skal automatisk tilbydes omsorgstandpleje i det øjeblik, den ældre visiteres til en ældrebolig eller plejehjemsplads.
Ældre i omsorgstandplejen skal tilbydes gratis transport med ledsagelse til og fra tandbehandling.
Kommunerne skal følge alle anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens rapport ”Modernisering af omsorgstandplejen” fra 2016:
- Kommunerne skal visitere flere til omsorgstandplejen
- Kommunerne skal tilbyde gratis transport og ledsagelse til omsorgstandplejen
- Omsorgstandplejen og specialtandplejen skal sammenlægges til ét tandplejetilbud
- Tandsundhed skal registreres
- Plejepersonalet skal forebygge tandsygdomme.