Tilbage til kursusoversigten

Ortodonti med aligners i privat praksis

Kursusnummer 3272
Kursusdato 9. april 2026 kl. 10:00 - 19. juni 2026 -> kl. 15:00
Kursussted Scandic Opus Horsens, Egebjergvej 1, 8700 Horsens
Tilmeldingsfrist 27. februar 2026
Point/CE-timer 41
Medlemspris 49.100,00 kr.
Tilmeld dig nu


Ortodontisk behandling med aligners

Har du interesse i at udføre tandregulering med aligners, men ønsker mere viden?

Dette kursusforløb giver en grundig indføring i de basale ortodontiske principper og regler, der er afgørende for at opnå et godt behandlingsresultat, uanset hvilken type apparatur der anvendes. Kurset strækker sig over 4 moduler i løbet af 3 måneder i foråret 2026, og er designet til at give deltagerne viden om forudsætningerne for sikker og effektiv ortodontisk behandling med aligners i privat praksis.

Med fokus på ortodontisk basisviden, diagnostik, behandlingsplanlægning og gennemgang af de ”gode og korrekte” ortodontiske principper, vil deltagerne opnå forståelse, som er essentielle for et forløb med tandregulering. Kurset vil også dække systematisk journaloptagelse, gældende lovgivning samt andre væsentlige overvejelser før ortodontisk behandling påbegyndes. Vi vil gennemgå indikationer for mindre behandlinger med aligners, case selektion samt risici og retention.

Undervisningen vil være case-baseret og orienteret mod mindre behandlinger, der sikrer høj funktionel standard og æstetik. Indholdet er direkte anvendeligt i privat praksis, og vil ruste deltagerne til alignerbehandlinger på en sikker og forudsigelig måde.

DATOER: torsdag kl. 10-17 og fredag kl. 9-15

Modul 1: 📅 09.- 10. april 2026
Temaer: Hvad kendetegner en normal okklusion, og hvad er en malokklusion? Dentale og skeletale afvigelser. Terminologi og tandbevægelser. Røntgendiagnostik. Introduktion til behandlingsplanlægning med fokus på ortodontiske diagnoser. 

Modul 2: 📅 21.-22. maj 2026
Temaer: Biomekanik og optimal arbejdsgang med aligners. Step-by-step gennemgang af den virtuelle behandlingsplan – hvad bør du kigge efter? Opfølgning og monitorering af alignerpatienter. Regler vedrørende uddelegering. Rodresorptioner. Problemløsning. Efterkontrol og retention – hvordan følger man patienten efter afsluttet behandling?

Modul 3: 📅 28. maj 2026, online:
Hvad er en aligner egentlig?: Alignermateriale og biomekanik. 

Modul 4: 📅 18.-19. juni 2026
Temaer: Case-baseret gennemgang af behandling af vertikale, transverselle og sagittale tandstillingsafvigelser. Fif og tricks. Journalisering. Lovgivning om online markedsføring, hvor og hvornår går det galt i forbindelse med ortodontiske behandlinger? How to learn more?

MÅLGRUPPE
Kurset henvender sig til tandlæger og tandplejere, der allerede arbejder med alignerbehandling eller overvejer at integrere denne behandlingsform i deres praksis. Deltagerne vil også få indsigt i faktorer, der kan optimere behandlingsresultatet og sikre en mere forudsigelig og sikker behandlingsproces. En del af kurset vil formidles på engelsk af internationale foredragsholdere.  

KURSUSGIVERE
Modulforløbet er udviklet af Peter Bangsgaard Stoustrup – lektor og sektionsleder i Ortodonti og Morten G. Laursen - specialtandlæge og underviser i Ortodonti.

Med bidrag fra:
Kasper Dahl Kristensen – adjungeret lektor og specialtandlæge i Ortodonti
Dr. Vincenzo D’Antò – associeret professor og specialist i Ortodonti
Thor Henrikson – specialtandlæge i Ortodonti

PRIS - Bemærk, at overnatning ikke inkluderer forplejning torsdag efter kursets afslutning.
Medlemmer: 49.100 kr. med overnatning / 47.900 kr. uden overnatning 
Ikke-medlemmer: 73.650 kr. med overnatning / 71.850 kr. uden overnatning
Tandplejere ansat hos medlem: Samme pris som medlemmer
Tandplejere ansat hos ikke-medlemmer: Samme pris som ikke-medlemmer