Tilbage til kursusoversigten

Det nye i praksis 2022 - København

Kursusnummer 2837
Kursusdato 12. november 2022 kl. 09:00 -> kl. 18:00
Kursussted Tandlægeforeningen, Amaliegade 17, 1256 København K
Tilmeldingsfrist 10. november 2022
Point/CE-timer 6
Medlemspris 1.500,00 kr.
Tilmeld dig nu

Det nye i praksis 2022

Det første og vigtigste kursus du skal melde dig til, som nyuddannet tandlæge.


Tandlægeforeningen har tilrettelagt en række kursustilbud til nyuddannede tandlæger og på dette kursus ser vi på alt det nye, som møder dig i praksis. Heriblandt journaler, økonomi, sundhedslovgivning og ansættelsesforhold, og hvordan de spiller sammen i en travl hverdag.
Udbyttet af dette kursus, er netop det du står og mangler som nyuddannet for at få din faglighed i spil på din nye arbejdsplads.

Kurset er målrettet dig, som har arbejdet lidt, og er tilpasset det du skal bruge af viden for at komme godt igennem optjening af ret til selvstændigt virke.

Indholdet er meget komprimeret, men der vil være tid til spørgsmål og debat.

Program

9:00-9:25
Registrering, get-together og morgenmad

9:25-9:30
Velkomst og præsentation

9:30-10:45
Jeres nye branche?
Hvordan er tandplejen i Danmark organiseret? Gennemgang af samspillet mellem det faglige og økonomiske i både den private og den kommunale tandpleje. Hvordan har Covid-19 ramt privat praksis og den kommunale tandpleje? Hvor er privat praksis på vej hen – kæder eller mindre virksomheder – hvem har set lyset? Forstå dansk tandplejes nøgletal for at forstå din ansættelse. Patienterne i tandplejen – hvem er de, og hvordan er behovet?

Ved Ole Marker, tandlæge, MPA

10:45-12:00
Erfaringer, løn - udfordringer og muligheder
På baggrund af jeres første indtryk fra ansættelsen og de erfaringer vi har fra tidligere år, ser vi på det positive og negative. Med udgangspunkt i ansættelsen og aflønningen ser vi på fordele og ulemper ved en provisionsaflønning kontra fastløn. Hvordan adskiller studiets forberedelse sig fra virkeligheden – og hvad kan du selv gøre for at forberede dig bedst muligt? Vi gennemgår også fordele og ulemper ved at arbejde under overenskomst i den kommunale tandpleje, og vi ser vi på de ting, som I oplever, er de største udfordringer i jeres ansættelser?

Ved Samoon Shahzad Elahi, juridisk konsulent, Tandlægeforeningen

12:00-13:00
Frokost

13:00-15:00
Journaler, ansvar og faglighed – titlen forpligter
Som tandlæge er du også autoriseret sundhedsperson. Titlen forpligter, og du skal kende den lovgivning, der giver dig mulighed for at behandle patienter, men som samtidig også afgrænser din virksomhed. Vi guider dig gennem junglen af love, som beskriver de væsentlige krav til ansvar, faglighed og dokumentation, så du får et overblik over de forpligtigelser, der følger med, når man bliver en autoriseret sundhedsperson. Vi ruster dig til at passe godt på din faglighed uden at gøre det vildt svært.

Ved Ole Marker, tandlæge, MPA

15:00-18:00
Økonomi i tandplejen for dig og dine patienter
En af de mange forpligtelser du har er at informere dine patienter om tilskudsmulighederne. På Det nye i praksis koncentrerer vi os om voksentandplejen og BUT-overenskomsten. Alt det du skal vide på dit nye job i privat praksis og økonomien i dit arbejde.

Ved Ole Marker, tandlæge, MPA

18:00
Tak for i dag


Målgruppe

Tandlæger, som er uddannet i perioden 2020 til 2022

Kursusgivere
Samoon Shahzad Elahi, juridisk konsulent, Tandlægeforeningen
Ole Marker, tandlæge, MPA