Formand: Kühnau har ret – den nye aftale om voksentandplejen er en ommer
Af Tandlægeforeningens formand Torben Schønwaldt.
Baggrunden er trist, men det er så meget desto vigtigere, at en fremtrædende, socialdemokratisk folketingskandidat nu står frem og erkender, at politikerne – også hans eget parti – har forsømt tandsundheden, skriver Torben Schønwaldt.
Enig, enig og enig.
Det var det, jeg tænkte, da tidligere regionsformand, Anders Kühnau, her i Altinget tog bladet fra munden og satte spot på en stor skamplet i vores velfærdssamfund, nemlig uligheden i tandsundhed.
For det er ulogisk og urimeligt, at danskere med sygdom i munden og tænderne skal betale så godt som hele regningen selv for at blive behandlet.
Baggrunden er trist, men det er så meget desto vigtigere, at en fremtrædende, socialdemokratisk folketingskandidat nu står frem og erkender, at politikerne – også hans eget parti – har forsømt tandsundheden.
Og det er befriende, at han åbent og ærligt siger, at det nye tilskudssystem, som et stort flertal af partier på Christiansborg vedtog inden jul, desværre ikke gør nogen forskel for patienter med tandsygdom. Snarere tværtimod. Lad os tage lidt fakta, der viser, hvor slemt det står til.
Hver tredje dansker kommer ikke regelmæssigt til tandlæge og mange aldrig.
Danmark ligger nummer to på listen over lande med mest ubehandlet tandsygdom i Europa. En af de væsentligste forklaringer er den høje egenbetaling.
En undersøgelse fra Tandlægeforeningen viser, at syv ud af ti tandlæger dagligt eller flere gange om ugen har patienter, der siger nej til den nødvendige behandling, fordi de ikke har råd.
En dyr forsømmelse
Det er ikke værdigt for et velfærdssamfund som det danske. Uligheden i tandsundhed har mange og vidtrækkende konsekvenser for den enkelte og for samfundet. Ubehandlet tandsygdom kan påvirke og forværre en lang række kroniske sygdomme.
Betændelse i munden kan sprede sig til resten af kroppen og medføre hospitalsindlæggelse. Tandsygdom forringer livskvaliteten. Det fører til social isolation. Og det går ud over evnen til at passe et arbejde. WHO anslår således, at dårlig tandsundhed giver et årligt produktionstab på 10,5 milliarder kroner i Danmark.
Som Kühnau siger, burde den ligge lige til højrebenet for Socialdemokratiet – og alle andre velfærdspartier i øvrigt – hvis de ønsker at ændre på den sociale ulighed i sundhed, og hvis de ønsker at gøre en forskel for de mange hundrede tusinder med kronisk sygdom, ældre og andre danskere, der lider af tandsygdom, og for samfundsøkonomien.
Som tidligere formand for regionerne kender Anders Kühnau tandplejesystemet i Danmark og det komplicerede tilskudssystem bedre end de fleste, som ikke har en tandfaglig baggrund. Når han råber vagt i gevær og kritiserer den nye aftale om voksentandplejen, kan man håbe på, at aftalepartierne slår lyttelapperne ud.
For han har – præcis som tandlægerne og patienterne – forstået, hvilken hadegave regeringen og aftalepartierne har givet patienterne: En tandkonto med et beskedent fast, årligt beløb til alle – syg som rask – som finansieres ved at fjerne tilskuddet fra behandlingerne.
Det betyder, at patienter med tandsygdom fremover skal betale mere for at blive behandlet, end de gør i dag. Det rammer blandt andre de omkring 500.000 danskere, der hvert år bliver behandlet for parodontitis.
Lighed bliver ulighed
Regeringen og aftalepartierne hævder, at tandkontoen vil skabe mere lighed i tandsundhed. Den påstand er blevet modsagt af både tandfaglige eksperter, patientorganisationer og Ældre Sagen.
For man skaber ikke mere tandsundhed ved at omfordele midler inden for den samme utilstrækkelige, økonomiske ramme. Og man skaber heller ikke lighed ved at tage pengene fra dem med sygdom for at give lidt til alle – syg som rask.
Det advarede Tandlægeforeningen partierne om allerede inden, de indgik aftalen. For hvad hjælper et gratis tandtjek, hvis patienterne ikke har råd til den behandling, der måtte følge efter?
Den nye aftale er heldigvis ikke vedtaget endnu, og der er næsten to år til den træder i kraft. Derfor er det ikke for sent at gøre noget og skabe et tilskudssystem, der både styrker forebyggelsen for alle og tilgodeser de patienter, der har størst behov. Men det kræver politikere med vilje til at investere i danskernes tandsundhed.
Derfor håber jeg, at Anders Kühnaus opråb vil blive hørt og fulgt op. Højere tilskud til tandbehandling er en vindersag både for borgere, folkesundheden og samfundsøkonomien. Også efter den 24. marts.