Af Stine Brems Mørcholdt, overtandlæge i Aarhus kommune samt formand for Offentligt Ansatte Tandlæger Udvalg i Tandlægeforeningen
Rune Hyldgaard, formand for Privatansatte Tandlægers Udvalg i Tandlægeforeningen
Signe Johanne Rasmussen, formand for Klinikejerudvalget i Tandlægeforeningen.
Der er en ny tandlægeuddannelse på vej til Fyn. Den del ligger fast, efter at regeringen, SF, Konservative og DF lige før sommerferien og ud af det blå besluttede, at Syddansk Universitet (SDU) i Odense fremover også skal uddanne tandlæger.
På mange måder havde det været en langt bedre idé at bruge ressourcerne på at øge optaget på vores to eksisterende tandlægeuddannelser i København og Aarhus, hvor de studerende står i kø, og hvor vi allerede har et stærkt forsknings- og undervisningsmiljø.
Men lad nu det ligge. Beslutningen er taget, og vi har intet imod Odense eller SDU, der er en respekteret uddannelsesinstitution. Til gengæld vil vi appellere kraftigt til, at SDU og politikerne bag aftalen genovervejer, hvordan uddannelsen skal strikkes sammen.
Den model, der er på tegnebrættet, får advarselslamperne til at blinke hos os, der kender den kommunale og private tandpleje indefra. For at sige det, som det er: Det er en skrivebordsplan, som ikke har nogen gang på jorden.
Først og fremmest er det alarmerende, at man vil sende uerfarne studerende i klinisk oplæring på almindelige tandlægeklinikker med rigtige patienter. De studerende vil blive kastet ind i en meget travl hverdag, hvor der hverken er tid, overskud eller økonomi til at supervisere dem. Tæt supervision er alfa og omega i uddannelsen af tandlæger.
Den kliniske undervisning bør foregå, som det gør i dag på de etablerede uddannelser i Aarhus og København, under tæt supervision af erfarne undervisere. Hvor der er plads og tid til, at de studerende lærer behandlingerne trin for trin. Det læringsmiljø og den ekstra tid, det kræver, hvis en tandlæge skal oplære studerende frem for at behandle sine patienter, er ganske enkelt ikke til stede ude på tandklinikkerne – hverken i privat praksis eller i den kommunale tandpleje.
Det leder os til den næste bekymring. Når patientbehandlingen ikke foregår under meget tæt supervision af kvalificerede undervisere, så er der alt for stor risiko for, at man forbryder sig mod tandlægernes regel nummer ét: Gå aldrig på kompromis med patientsikkerheden.
Vi frygter også, at man sætter danske tandlægers høje, faglige niveau over styr. For hvordan skal man sikre et højt, ensartet niveau i den kliniske uddannelse, hvis den spredes ud på en række forskellige private og kommunale klinikker?
På samme måde savner vi svar på, hvordan man vil opbygge et stærkt forskningsmiljø og sikre et højt undervisningsniveau på en ny uddannelse, når de eksisterende uddannelser i forvejen har svært ved at rekruttere kvalificerede undervisere og forskere.
Sidst, men ikke mindst, forstår vi ikke, hvordan man kan indgå en politisk aftale, der reelt set ikke fører til uddannelse af en eneste ekstra tandlæge. De 40 nye pladser i Odense blev solgt som et opgør med tandlægemanglen i Syddanmark. Men samtidig nedlægger man et tilsvarende antal pladser i København og Aarhus og flytter dermed bare lidt rundt på tandlægemanglen.
Den model, SDU har valgt, vil faktisk heller ikke løse tandlægemanglen i Odense og omegn. Hvis studerende skal optage stole på kommunale og private klinikker i Syddanmark, vil det gå ud over antallet af børn, unge og voksne, der behandles. Det vil få den konsekvens, at ventetiden på at få behandling stiger yderligere.
Så kære SDU og aftalepartier. Vi vil gerne bakke op om en ny tandlægeuddannelse i Odense. Men den skal holde det samme høje niveau som i København og Aarhus med klinisk oplæring i sikre rammer på universitetet. Og det skal føre til flere tandlæger. Det er bedre at sadle om nu end at gå videre med en plan, der ikke tåler mødet med virkeligheden i privat og kommunal praksis. Vi kender den virkelighed, og det er risikabelt ikke at lytte til vores erfaringer.
Læs debatindlægget online her.