Den sociale ulighed i tænderne vokser

Brugerbetalingen skal ned, og der skal ryddes op i de mange forskellige tilskudsordninger. Det skriver Tandlægeforeningen i et debatindlæg på Altinget.dk i dag. Læs det her.
18. marts 2021

Læs debatindlægget på Altinget.dk eller her:

Den sociale ulighed i tænderne vokser

af Susanne Kleist, formand for Tandlægeforeningen, og Susanne Egtoft, formand for de offentligt ansatte tandlæger i Tandlægeforeningen 

For snart tre år siden nedsatte politikerne en arbejdsgruppe, der skulle udvikle en ny model for voksentandplejen.

Men tiden er gået uden, at der er sket noget fra politisk hold. Samtidig er problemerne med de bureaukratiske regler og den sociale ulighed blevet mere og mere påtrængende.

Vi har skabt et A-hold og et B-hold i tandsundhed, og den sociale ulighed i tænderne vokser hele tiden. I dag betaler danskerne cirka 85 procent af tandlægeregningen selv, og det går ud over de udsatte, de syge samt de unge og ældre, som ikke har råd til at betale.

Det kan vi ikke være bekendt i en velfærdsstat.

Patienter forsvinder i bureaukratisk jungle
Undersøgelser viser, at dårlig tandsundhed hænger sammen med dårlig økonomi, kort uddannelsesniveau og lav social status. Det fører til flere problemer med tænderne, flere smerter og færre tandlægebesøg.

3F har lavet en undersøgelse blandt deres medlemmer, som viste, at næsten en tredjedel af deres medlemmer undgår at gå til tandlægen af økonomiske årsager. Den sociale ulighed må vi gøre op med.

Derfor skal borgernes brugerbetaling sættes ned, og der skal ryddes op i de mange forskellige tilskudsordninger, som er oprettet til at dække de værste huller. Det er én stor bureaukratisk jungle at finde rundt i - både for patienter og tandlæger.

Resultatet er, at de borgere, der har størst behov, ikke får de økonomiske tilskud og den hjælp, de har brug for.

Tandpleje skal ind i kræftpakker
Alle skal have ret til at bevare deres egne tænder så længe som muligt, også selvom de har en dårlig økonomi.

I dag er det heldigvis over halvdelen af danskerne over 40 år, som stadig har alle deres tænder, men syge patienter med et stort medicinforbrug har brug for ekstra tandbehandling for at bevare tænderne.

Pensionister, der ikke har mere end folkepensionen, og lønmodtagere med lav indkomst har svært ved at betale tandlægeregningen. Derfor undgår de tandlægen eller får lavet midlertidige lappeløsninger. Det er ikke rimeligt, at dårlig økonomi skal være afgørende for, om de kan bevare tænderne.

Hoved-halskræftpatienter under strålebehandling kæmper ligeledes ofte med massive tandproblemer. Men det er ikke alle, der kan få tilskud, og det offentlige dækker kun noget af tandlægeregningen.

Patienterne kan ikke få tilskud til forebyggende behandling. Tilskud får man først, når skaden er sket. Hvorfor kan man få gratis kræftbehandling, men ikke den gratis tandbehandling, der er nødvendigt på grund af kræftbehandlingen?

Tandpleje bør være en del af det samlede kræftpakkeforløb.

Ordninger bør sammenlægges
Nogle af de svageste i tandplejen er de ældre på plejehjem og de syge, som af fysiske eller psykiske grunde ikke kan gå til tandlæge som alle andre. Og borgere, som er for dårlige til at benytte et normalt tilbud, samles ikke op nogen steder, og kan derfor ende med en rigtig dårlig tandstatus.

Der findes to forskellige tilskudsordninger - omsorgstandplejen og specialtandplejen - på området, som burde lægges sammen og forenkles.

Tallene viser, at op mod 37.000 ældre ikke får den omsorgstandpleje, som de faktisk er berettigede til, fordi tilskudssystemet er alt for bureaukratisk. Det er helt uacceptabelt.

Lad os derfor gøre det rigtige. Lad os lave en ny model for voksentandplejen, og lad os sænke brugerbetalingen på tandlægeregningen. Lad os satse på social lighed i tænderne og sætte en stopper for bureaukratiet.

Tandlægerne er klar til at bidrage. Nu mangler vi blot, at politikerne også er det.

© Tandlægeforeningen. Du må gerne citere fra denne artikel, men du skal angive Tandlægeforeningen som kilde.