Altinget.dk bringer i dag et debatindlæg af Tandlægeforeningens formand Susanne Kleist.
Debatindlægget er et led i Tandlægeforeningens nye kampagne om brugerbetaling.
Læs debatindlægget på Altinget.dk eller nedenfor.
Læs mere om Tandlægeforeningens kampagne
Tandlægeforeningen: Alle skal have råd til at gå til tandlæge
I denne uge skal Folketinget førstebehandle borgerforslaget om skattebetalt tandlæge. Borgerforslaget har fået knap 63.000 underskrifter, og den dertilhørende Facebook-gruppe har over 100.000 følgere.
Langt de fleste danskere er enige om, at brugerbetalingen hos tandlægen er alt for høj. I Tandlægeforeningen mener vi, at brugerbetalingen skal sænkes. Det samme gør sig gældende for hele 80 procent af danskerne. Det viser en ny undersøgelse, som Epinion har lavet for Tandlægeforeningen. Tallene taler vist for sig selv.
På trods af den massive folkelige opbakning til at sænke brugerbetalingen, har skiftende regeringer systematisk reduceret det offentlige tilskud til voksentandplejen. Brugerbetalingen er nu historisk høj.
I 1980 betalte vi i gennemsnit 55 procent af tandlægeregningen selv. Nu betaler vi hele 84 procent selv. Brugerbetalingen er højere end i Sverige, Norge, Finland og Tyskland. Det fastslog VIVE i 2018.
Brugerbetaling rammer socialt skævt
I Danmark har vi over mange år opbygget en børne- og ungdomstandpleje i verdensklasse. Det er en tandpleje, der er baseret på forebyggelse fremfor behandling.
Men vi risikerer at tabe de gode tandplejevaner på gulvet i takt med, at brugerbetalingen stiger. For de unge vælger tandlægen fra, når de selv skal betale regningen.
Den høje brugerbetaling rammer socialt skævt. Ledige og personer med kort uddannelse eller lav social status taber flere tænder og har flere tandsmerter, men de går sjældnere til tandlæge. Og næsten en tredjedel af 3F’erne undlader at gå til tandlæge af økonomiske årsager. Det viser en undersøgelse blandt 3F’s medlemmer fra 2019.
Det er en ond cirkel. Hvis man må fravælge tandlægen, risikerer man at få smerter i tænderne og andre tandproblemer, dårligere livskvalitet og højere tandlægeregninger. Vi mener, at forebyggelse betaler sig.
A-hold og B-hold
Regeringen har som ambition at mindske den sociale ulighed i sundhed. Derfor har den i år indført gratis tandpleje for de allermest socialt udsatte. Det er et godt skridt på vejen.
Men den ældre pensionist, der kun har sin folkepension, får ingen glæde af denne ordning. Det gør den 30-årige, der får huller i tænderne på grund af medicin, heller ikke. Der er skabt et A-hold og et B-hold, hvor brugerbetalingen betyder, at der ikke er lige adgang til behandling.
I resten af sundhedsvæsenet er der lige forhold for alle. Det er der ikke i tandplejen. Hvorfor skal det være gratis at få behandlet et brækket ben, mens en knækket tand kan komme til koste dig dyrt? Det er uretfærdigt.
Brug for reformer
Vi har brug for en ny model for voksentandplejen, der kan reducere den sociale ulighed i tænderne, og som bygger på forebyggelse fremfor behandling.
Vi skal skabe ordnede forhold for tandplejen. Det har skiftende regeringer lovet siden 2018. Men vi har ikke set skyggen af et politisk udspil endnu.
Lige nu overskygger coronakrisen naturligvis alle andre udfordringer på sundhedsområdet. Men der kommer en dag efter corona. Det danske sundhedsvæsen har behov for reformer, og en reform af voksentandplejen er vigtig, hvis vi ikke skal miste de kommende generationers tandsundhed.
Der skal mere politisk vilje og handling til, hvis vi skal bekæmpe den sociale ulighed.