Sænk brugerbetalingen hos tandlægen

Politikerne har bestemt, at det offentlige kun betaler 16 % af din tandlægeregning. Du betaler resten selv. Hæv det offentlige tilskud til tandpleje. Alle skal råd til at gå til tandlæge.

Brugerbetalingen hos tandlægen er skudt i vejret over de seneste mange år. I 1980’erne betalte vi lidt over 50 % af tandlægeregningen selv – nu betaler vi hele 84 %.

Det står i skærende kontrast til en lang række andre sundhedsydelser, der finansieres over skatten.

Den historisk høje brugerbetaling rammer især en række udsatte grupper, som ikke har råd til at betale for nødvendige behandlinger. Det gælder fx ældre og syge med et stort medicinforbrug.

Tandlægeforeningen mener, at det offentlige tilskud til tandpleje skal hæves.

Befolkningen er enige. Otte ud af 10 danskere over 40 år mener, at det offentlige bør betale tandlægebesøg helt eller delvist. Det viser en ny befolkningsundersøgelse, som Epinion har gennemført for Tandlægeforeningen i 2020.

Danmark har den højeste brugerbetaling i Skandinavien
Danmark har den højeste brugerbetaling sammenlignet med Sverige, Norge, Finland og Tyskland. Det viser en VIVE-rapport fra 2018, som sammenligner brugerbetalingen til voksentandpleje i syv europæiske lande. Kun Spanien har en højere brugerbetaling.

Rapporten viser også, at Danmark bruger 4,4 % af de totale sundhedsudgifter på tandpleje. Kun Spanien bruger færre penge på tandpleje.

Læs mere
Det mener Tandlægeforeningen om brugerbetaling
Social ulighed sætter sig i tænderne
Ældre skal have råd til at gå til tandlæge
Sund mund – sund krop