Baggrund
I februar 2018 opsagde Danske Regioner Tandlægeoverenskomsten. Derefter besluttede Folketinget med fuld opbakning fra samtlige partier, at der skulle indføres en ny model for voksentandplejen. Regeringen nedsatte en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra forskellige ministerier, som skulle udarbejde forslag til fremtidige modeller i voksentandplejen.
Udover arbejdsgruppen blev der nedsat et dialog- og inddragelsesforum i regi af Sundheds- og Ældreministeriet, som skulle bidrage til arbejdet med nye modeller for voksentandplejen. Tandlægeforeningen og andre aktører deltager i dette forum.
Der er endnu ikke kommet en ny model for voksentandplejen. Tandlægeforeningen har rykket ministeriet mange gange for fremdrift i arbejdet.
Tandlægeforeningen mener, at:
- Der skal indgås en ny aftale for voksentandplejen, og der skal skabes ordnede forhold for voksentandplejen
- De eksisterende tilskudsordninger inden for voksentandplejen skal forenkles, så der gøres op med bureaukratiet og de uigennemskuelige krav til de forskellige tilskudsgrupper
- Brugerbetalingen er blevet for høj og rammer især en række udsatte grupper, som ikke har råd til at betale for nødvendige behandlinger
- Fordelingen af brugerbetaling inden for sundhedsvæsenet er ulogisk og bør revurderes, så den høje brugerbetaling i voksentandplejen kan sættes ned på en måde, der tilgodeser patienter med aktiv sygdom i tænder og mund
- Patienter skal tilknyttes en fast tandlæge via deres sundhedskort.
Her er nogle af Tandlægeforeningens forslag til en aftale om voksentandplejen:
- Den offentlige finansiering af børne- og ungdomstandplejen, omsorgstandplejen og regions-tandplejen fastholdes
- Omsorgstandplejen, specialtandplejen og socialtandplejen sidestilles under en samlet og enkel model, som borgerne kender, forstår og bruger
- Væk med unødigt bureaukrati; lad os forenkle reglerne, så de ikke spænder ben for en god tandpleje målrettet den enkelte patient
- Sammenhængen mellem sund mund og sund krop er medicinsk velunderbygget; lad os sammentænke sundhedssystemet efter dette
- Forvaltningen af tandsundhedsområdet bør ligge i et og samme ministerium, så de opgaver, der er henlagt til fx Beskæftigelsesministeriets resort, flyttes til Sundheds- og Ældreministeriet
- Tilskud skal følge patienten og ikke bortfalde, hvis tandlægen har valgt at stå uden for særloven.
Danskerne ønsker større offentligt tilskud
Fire ud af fem danskere over 40 år ønsker et større offentligt tilskud til tandlægeregningen end i dag:
- 46 % mener, at det offentlige og patienten bør dele tandlægeregningen 50/50
- 34 % mener, at det offentlige bør betale 100 procent af tandlægeregningen
- 19 % mener, at den fordeling, der er i dag, er den rette (det offentlige betaler 16 % og patienten betaler 84 %)
- 1 % ønsker at bære hele udgiften selv.
Det viser en repræsentativ befolkningsundersøgelse fra 2020, som Epinion har gennemført for Tandlægeforeningen blandt danskere over 40 år.
Fakta om brugerbetaling inden for tandplejen
- Det offentlige yder hvert år ca. 4 mia. kr. til tandplejen. Ca. 1,4 mia. gives i tilskud til den almene voksentandpleje, mens resten går til børne- og ungdomstandplejen, regionstandplejen, omsorgstandplejen, helbredstillæg til pensionister samt personlige tillæg i overensstemmelse med pensions- og servicelovgivningen
- Siden 1980 er den andel af tandlægeregningen, som patienten selv skal betale inden for den almene voksentandpleje, steget fra 55 til 83 % i 2019. Det vil sige, at det offentliges tilskud er reduceret fra 45 % til 17 % af de samlede udgifter til voksentandpleje. Den enkelte patient betaler altså væsentligt mere for at gå til tandlæge i dag end tidligere
- I 2013 fjernede regeringen 300 millioner kroner i tilskud til den almene voksentandpleje
- I maj 2018 besluttede Folketinget, at den økonomiske ramme til tilskud til patienterne i den almene voksentandpleje skal være på 1,4 mia. kr., selv om der, jf. Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinjer, er behov for 1,7 mia. kr.
- For den del af voksenbefolkningen, der går til tandlæge, er egenbetalingen i gennemsnit 2.305 kr. årligt.