Dropout hos tandlægen

Det er vigtigt at gå regelmæssigt til tandlæge for at forebygge sygdomme i tænder og mund og fremme sundheden i mund og krop.

Alt for mange går ikke regelmæssigt til tandlæge. Mange unge dropper tandlægen, når de fylder 18 år, og mange ældre får ikke den omsorgstandpleje, de har brug for og ret til.

Tandlægeforeningen mener, at:

  • Det er vigtigt at gå regelmæssigt til tandlæge for at forebygge sygdomme i tænder og mund og fremme sundheden i munden og resten af kroppen.
  • Ved at gå regelmæssigt til tandlæge opnår man at få tjekket tænder og mund af en professionel. Man kan sagtens have fx hul i en tand eller parodontitis uden at mærke noget særligt til det selv. Man kan dermed få bremset små problemer i opløbet, inden de når at udvikle sig til alvorlige behandlingskrævende sygdomme. Desuden kan man få gode råd om, hvordan man selv holder tænderne rene og munden frisk.
  • Mundhulen med tænder og kæber er en integreret del af kroppen, lige som øjne og ører. Det betyder, at en livstruende sygdom som betændelse i hjertet (endokarditis) kan udløses af betændelse i tandkødet (parodontitis). Diabetes kan ligeledes forværres alvorligt af parodontitis. Også derfor er det vigtigt, at man bliver tjekket regelmæssigt hos tandlægen.
  • En række symptomer på sygdom eller dårligt helbred generelt kan give anledning til symptomer i mundhulen. Tandlægen kan eksempelvis se symptomer på mundhulekræft og forstadier til det. Desuden vil tandlægen kunne se symptomer på visse former for leukæmi. Endvidere kan spiseforstyrrelser også afspejles i patientens tandstatus.
  • Det er sund fornuft, at patienter indkaldes til tandlæge med individuelle mellemrum, som er fastsat med baggrund i nationale kliniske retningslinjer.
  • Den danske ordning med regelmæssig tandpleje er til fordel ikke alene for patienterne, men også for samfundet. I mange lande hvor man ikke har tilsvarende ordninger, er tandpine den hyppigste årsag til fravær fra arbejde og skolegang.
  • Patienter skal tilknyttes en fast tandlæge via deres sundhedskort
  • Fakta om regelmæssig tandpleje
    • Det er individuelt, hvor ofte man skal gå til tandlæge. Tiden mellem tandlægebesøgene fastlægges ud fra, om man er i såkaldt grøn, gul eller rød kategori.
    • Reglerne om grøn, gul og rød kategori findes i Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinjer for undersøgelsesintervaller inden for tandplejen. De afgørende kriterier er, om man har aktiv sygdom, og om risikofaktorer kan ændres. Tandlægeforeningen er enig med Sundhedsstyrelsen i disse retningslinjer, som desværre er under pres, da Folketinget efter 1.6.2018 ikke længere ønsker at give patienterne det tilskud, som er nødvendigt for at overholde retningslinjerne.
    • Retningslinjerne for undersøgelsesintervaller gælder både for voksentandplejen og for børne- og ungdomstandplejen.
  • Bedre overgang fra børne- og ungdomstandplejen til voksentandplejen

    Mange unge dropper tandlægen, når de fylder 18 år. Tandlægerne, kommunerne og Kommunernes Landsforening kan være med til at forebygge dropout.

    Baggrund

    En stor del af de unge dropper ud af tandplejen, når de som 18-årige forlader børne- og ungetandplejen. Tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at 45 % af de unge mellem 18 og 24 år ikke var til tandlæge i perioden 2015-2017.

    Mange af de unge, der bliver væk fra tandlægen, ender med både tandsmerter, store behandlingsbehov og store udgifter, der kunne have været undgået. Samfundsmæssigt er det både økonomisk og sundhedsmæssigt et problem, at de gode tandplejevaner, som indlæres via børne- og ungdomstandplejen, ikke videreføres i voksenlivet. En stor del af problemet synes at være forbundet med selve overgangen fra børne- og ungdomstandplejen til voksentandplejen. Tandlægeforeningen giver derfor her en række forslag til, hvordan denne overgang mellem to sektorer kan styrkes.

    Hvad kan kommunerne gøre?
    Hvis kommunen byder velkommen til nye borgere med en velkomstpakke med en tjekliste, kan kommunen sikre, at tjeklisten indeholder en påmindelse om, at man får valgt en tandlæge. Tjeklisten kan indeholde link til ”Find en tandlæge”-funktionen på Tandlaegeforeningen.dk.

    Den kommunale tandpleje kan gøre følgende:
    I forbindelse med den sidste undersøgelse af den unge gives følgende informationer:

    - Det er nu den unges eget ansvar at finde en privatpraktiserende tandlæge. Den unge skal opfordres til at vælge tandlæge, inden han/hun stopper i børne- og ungdomstandplejen. Det kan evt. også ske gennem oplysning til forældrene.

    - Hvordan man finder en tandlæge.

    - Opsummering af den unges tandstatus og prognose.

    - Hvorfor det er vigtigt at gå regelmæssigt til tandlæge.

    - Det er ikke dyrt at gå til tandlæge – men det kan blive dyrt at lade være.

    - Den unge skal meddele den kommunale tandpleje, hvilken privatpraktiserende tandlæge han/hun har valgt og give accept til overførsel af materiale.

    Standardskema med forslag til oplysninger, der kan være behov for at overdrage, udfyldes og sendes sammen med de seneste 2 sæt bitewings og eventuelle andre relevante røntgenfotos til den privatpraktiserende tandlæge, som patienten har valgt. Det vil altid være muligt at rekvirere den fulde journal.

    Elektronisk påmindelse sendes til unge, der ikke har ”hævet en ydelse”, når de fylder 20 år.

    Overenskomst (BUT) mellem Tandlægeforeningen og Kommunernes Landsforening (trådte i kraft 1. april 2016):

    Tandlægeforeningen og Kommunernes Landsforening har indgået en overenskomst vedr. børne- og ungdomstandpleje. Overenskomsten indeholder bl.a. følgende formuleringer:

    - Kommunerne er forpligtet til skriftligt at orientere alle børn og unge under 18 år om, hvordan kommunen har tilrettelagt sin børne- og ungdomstandpleje samt en præcisering af, at kommunerne i dialogen med unge fra 15-års alderen skriftligt skal oplyse om mulighederne for vederlagsfrit at vælge at modtage tandplejetilbuddet i privat tandlægepraksis.

    - Er kommunen bekendt med den unges mobiltelefonnummer, skal kommunen lade oplysning herom indgå i det materiale, som oversendes til tandlægen i privat praksis.

    - Når den unges forløb i den offentligt finansierede børne- og ungdomstandpleje nærmer sig sin afslutning, skal kommunen informere om vigtigheden af, at patienterne også efter det fyldte 18. år går regelmæssigt til tandlæge.

  • Bedre tandpleje til svækkede ældre

    Omsorgstandplejen og specialtandplejen bør lægges sammen. Overgangen fra den private tandpleje til omsorgstandplejen skal være lettere – det skal være nemmere at visitere.

    Omsorgstandplejen

    Kommunerne har ifølge lovgivningen pligt til at tilbyde omsorgstandpleje til borgere, hvis egenomsorg er så begrænset, at de har behov for hjælp til at udføre almindelige daglige funktioner eller egentlig pleje. Dvs. borgere der ikke kan bruge den almene voksentandpleje. De fleste brugere af omsorgstandplejen bor i ældreboliger eller på plejecentre.

    Målgruppen for omsorgstandplejen er estimeret til at være 52.000-63.000 borgere, men kun ca. 26.000 visiteres til tilbuddet

    Tandlægeforeningen mener, at der er et udtalt behov for at forbedre omsorgstandplejen og informationen om tilbuddet. Foreningen bakker 100 % op om alle de anbefalinger, som indgår i Sundhedsstyrelsens rapport ”Modernisering af omsorgstandplejen” fra oktober 2016.

    Tandlægeforeningen forventer, at kommunerne tager konklusionerne i rapporten til sig og tilpasser omsorgstandplejen på baggrund af Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

    Specialtandplejen

    Kommunen skal tilbyde specialiseret tandpleje (specialtandpleje) til sindslidende, udviklingshæmmede m.fl., der ikke kan udnytte de almindelige tandplejetilbud i voksentandplejen eller omsorgstandplejen. I 2019 blev 19.860 borgere visiteret til specialtandplejen (kilde: Danmarks Statistik). Tandlægeforeningen mener, at omsorgstandplejen og specialtandplejen bør lægges sammen.

    Konkrete forbedringer af omsorgstandplejen

    Blandt anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens rapport peger Tandlægeforeningen først og fremmest på følgende:

    • Kommunerne skal være mere opsøgende over for borgere og pårørende med information om tilbuddet om omsorgstandpleje. Kommunernes sundhedspersonale skal have retningslinjer for, hvordan de informerer og henviser til visitation til omsorgstandplejen.
    • Brugerne af omsorgstandplejen skal have økonomisk hjælp og professionel ledsagelse til transport til og fra omsorgstandplejens klinikker. Dermed vil behandlingen i højere grad kunne flyttes fra brugerens hjem til klinikker, hvor moderne krav til hjælpemidler, hygiejne og arbejdsmiljø er opfyldt.
    • Der skal lægges betydeligt større vægt på mundpleje i hjemmeplejen og på plejecentrene. Hver bruger af omsorgstandplejen skal have en individuel mundplejeplan.
    • Omsorgstandplejen og specialtandplejen lægges sammen. Målgrupperne for omsorgs- og specialtandplejen har ofte ensartede behov. En sammenlægning vil kunne give en bedre udnyttelse af ressourcer, en styrkelse af tandplejepersonalets kompetencer og en administrativ forenkling for kommunerne.
    • Man skal gøre opmærksom på, at der er mulighed for at henvise fra privat praksis til omsorgs- og specialtandplejen.

    På sigt bør der arbejdes hen imod en ensartet IT-baseret ansøgningsprocedure gældende for alle kommuner, evt. via edi-portalen.

     Sundhedsstyrelsens rapport ”Modernisering af omsorgstandplejen” kan læses i fuld længde her