Ny kampagne om Tandlægeforeningens politiske mærkesager

05. november 2018
Brugerbetalingen på tandpleje skal sænkes, og den sociale ulighed i sundhed skal bekæmpes. Derfor lancerer Tandlægeforeningen i dag en ny Facebook-kampagne.  Du kan støtte op om kampagnen ved at like og dele vores budskaber.
 
Gratis tandpleje til unge mellem 18 og 24 år. Nej til social ulighed i tænderne. Alle skal have råd til at gå til tandlæge - sænk brugerbetalingen. Sådan lyder nogle af budskaberne i en ny kampagne på Facebook, som Tandlægeforeningen i dag lancerer, og som skal profilere de politiske mærkesager, som foreningen kæmper for.
 
Baggrunden er, at der i disse måneder foregår en politisk proces, der skal munde ud i en ny model for voksentandplejen, som regeringen præsenterer i 2019. Tandlægeforeningen ønsker at kommunikere sine mærkesager til folketingspolitikere, beslutningstagere og befolkningen for at påvirke den politiske og offentlige debat og få mest mulig indflydelse på modellen for fremtidens tandpleje.
 
Like og del kampagnens budskaber på Facebook
Kampagnen består af en række Facebookannoncer og opslag på Tandlægeforeningens Facebookside om foreningens mærkesager. Du kan hjælpe med at sprede kampagnens budskaber, hvis du liker og deler de opslag, der løbende bliver lagt på Tandlægeforeningens Facebookside.
 
 

Senest opdateret 05. november 2018