Om undersøgelsen

Læs om Tandlægeforeningens undersøgelse af sukkerindholdet i mellemmåltider.

Tandlægeforeningen har undersøgt indholdet af tilsat sukker i en række populære mellemmåltider, herunder forskellige mælkeprodukter, kiks og tørret frugt. En del af produkterne er økologiske.

Tandlægeforeningen har både set på de enkelte produkters næringsdeklarationer og kontaktet en del af producenterne for uddybende oplysninger om sukkerindholdet. På den baggrund er det oplyste indhold af tilsat sukker blevet omregnet til, hvad det svarer til i antal sukkerknalder – dels per 100 g og dels i det givne produkt, der kan indeholde enten mere eller mindre end 100 g.

I nedenstående tabel er der alene oplyst mængden af tilsat sukker, da der ikke har været tilstrækkelige oplysninger til på samme måde at omregne naturligt sukker til antal sukkerknalder i et produkt. De angivne sukkermængder er således udtryk for minimumindholdet af sukker i produkterne. Mange af produkterne indeholder også naturligt forekommende sukker fra fx frugt, mel og mælk.

Produkt

Antal sukkerknalder pr. 100 gram/ml

Antal sukkerknalder i specifikt produkt*

Økologiske tørrede tranebær, 60 g

23,75

14

Økologisk drikkeklar hyldeblomst, 330 ml

4,8

16

Økologiske fuldkornskiks, 200 g

12,4

25
1 per kiks

Økologisk Thise skyr med skovbær og tranebær, 140 g

4

5,5

Yoggi drikkeyoghurt med hindbær og blåbær, 350 ml

3,75

13

Økologiske mini-speltkiks, 150 g

9

13,5

Tørret ananas, 100 g

19,5

19,5

Activia laktosefri yoghurt med jordbær, 125 g

6,45

8

Trope Berry nøddebar med mandel, hasselnød, tranebær og blåbær, 35 g

18,6

6,5

Risifrutti Original med kirsebær, 175 g

4

7

 

* Der er foretaget afrunding til nærmeste hele eller halve tal.