Tilbage til kursusoversigten

Keramik og smiledesign

Kursusnummer 2656
Kursusdato 18. februar 2020 kl. 15:30 -> kl. 20:30
Kursussted Tandlægeforeningen, Amaliegade 17, 1256 København K
Tilmeldingsfrist 10. februar 2020
Point/CE-timer 3,5
Medlemspris 3.120,00 kr.
Tilmeld dig nu

Keramik og smiledesign

Vi bliver konstant introduceret for nye teknologier og materialer i vores branche og mulighederne kan til tider virke uoverskuelige. På dette kursus får du gennemgået, hvordan de digitale teknologier kan hjælpe dig til bedre behandlingsplanlægning. Specielt i den æstetiske zone. Det er ikke nødvendigt, at have en scanner.
Blot et kamera (evt. en smartphone) og en computer. Du får en overskuelig guide til, hvordan du sammen med din tekniker planlægger og udfører behandlinger fra smiledesign til mock up og endelige restaureringer. Herefter gennemgås de mest gængse keramiske materialer, hvornår de med fordel kan bruges, og hvordan de cementeres. Hele kurset er meget klinisk orienteret og rigt illustreret med foto’s.

Vi gennemgår:

Digitalt smiledesign og behandlingsplanlægning

- Smiledesign - er det nu også nødvendigt?
- Analog kontra Digitalt smiledesign
- Sådan overfører du din digitale plan til munden - step by step guide
- Komplette digitale cases


Helkeramiske restaureringer

- Helkeramik kontra metalkeramik
- Hvilken keramik skal bruges hvor?
- Præparation og præcision - set med både tandlægens og teknikerens briller
- Nem fremstilling af gode provisorier
- Cementering af zirkon og glaskeramik
- Farveprøver - nu og i fremtiden

Målgruppe: Tandlæger

Kursusgiver: Søren Zedlitz Mikkelsen 
Søren Zedlitz Mikkelsen er uddannet fra Århus Tandlægeskole årgang 2008. Har siden arbejdet i privat praksis og blev medejer af TandlægeCentret Randers i 2012 og senere Tandlægerne Spentrup i 2015. Søren Zedlitz Mikkelsen arbejder med faglig udvikling begge steder ved siden af det kliniske arbejde. Søren Zedlitz Mikkelsen har en særlig interesse inden for plastbehandling, fast protetik, smiledesign og behandlingsplanlægning, kosmetisk tandbehandling og klinisk fotografering. Han har siden 2014 holdt flere kurser for tandlægeselskaber, private klinikker, kommunal tandpleje, Tandlægeforeningen og selv arrangeret kurser.