Få unge til tandlæge og vind 10.000 kroner

PRESSEMEDDELELSE

Mange unge dropper tandlægen, og det kan i længden blive både dyrt og smertefuldt. Tandlægeforeningen inviterer landets gymnasieelever til at udtænke en kampagne, der kan få unge til tandlægen. Førstepræmien er 10.000 kroner.

Det er ikke sexet. Det koster penge, men før var det gratis. Du mærker konsekvenserne, hvis du springer det over, men formentlig først om nogle år. Måske er det grunden til, at mange unge dropper tandlægen, når de som 18-årige forlader børne- og ungdomstandplejen. Næsten halvdelen af årgang 1996 - 32.000 unge - har ikke været forbi en tandklinik, siden de fyldte 18 år, viser tal fra 2016 fra Danske Regioner.

Det er et problem, når unge fravælger tandlægen. Hvis tandsygdomme ikke opdages i tide, kan det blive både og smertefuldt for den enkelte, og det kan gå ud over livskvaliteten. Og det offentliges udgifter stiger, hvis der skal gives tilskud til større tandbehandlinger. Derfor gennemfører Tandlægeforeningen årligt en kampagne målrettet unge.

En flok gymnasieelever var med til at udtænke kampagnen Get back in the game, der blev en stor succes på Facebook i 2016. Omkring halvdelen af alle danske 18-20-årige så kampagnens budskab. Der er dog stadig brug for at gentage budskabet over for de unge, der ikke så kampagnen, og de unge der ikke tog budskabet til sig. Derfor lancerer Tandlægeforeningen igen i år en konkurrence for elever på de gymnasiale uddannelser. Førstepræmien på 10.000 kroner går til den klasse, der kommer det det bedste bud på en kampagne målrettet 18-20-årige med budskabet Gå regelmæssigt til tandlæge.

Alle interesserede gymnasieklasser skal tilmelde sig konkurrencen senest fredag den 13. oktober 2017.

Læs mere om konkurrencen 

Se en 40-sekunders video om konkurrencen

 

Kontaktinformationer

Tandlægeforeningen
Amaliegade 17
1256 København K
Telefon: 70 25 77 11
Fax: 70 25 16 37
CVR: 21318418

Man-tors kl. 9.00-16.00
Fre kl. 9.00-15.30

Klik her, hvis du ønsker at sende sikker mail til TF