P1 sætter fokus på sammenhængen mellem tandsundhed og almen sundhed

P1-programmet ”Recept” fredag den 18. januar handler om tandsundhed. Tandlægeforeningens formand Susanne Kleist medvirker i programmet.
 
”Dine tænder er afgørende for din sundhed”. Det er overskriften på P1’s sundhedsprogram ”Recept”, som bringes fredag den 18. januar kl. 10. Programmet beskæftiger sig både med parodontitis, sammenhængen mellem tandsundhed og almen sundhed, og hvordan voksentandplejen er skruet sammen. 
 
Tandlægeforeningens formand Susanne Kleist medvirker i programmet, bl.a. om den høje brugerbetaling og hvordan vi sikrer en bedre voksentandpleje.
 
Siri Beier Jensen, der er institutleder på Institut for Odontologi og Oral Sundhed på Aarhus Universitet og Peter Riis Hansen, overlæge ved Hjertemedicinsk afdeling på Herlev og Gentofte hospital, medvirker også i programmet. 
 
Lyt til "Recept" på P1 fredag den 18. januar kl. 10 – du finder programmet her. 

Kontaktinformationer

Tandlægeforeningen
Amaliegade 17
1256 København K
Telefon: 70 25 77 11
info@tandlaegeforeningen.dk
CVR: 21318418

Man-tors kl. 9.00-16.00
Fre kl. 9.00-15.30

Klik her, hvis du ønsker at sende sikker mail til TF