TF i brev til sundhedsministeren: Der mangler en tandsundhedsplan, der kan sætte mål og retning

Tandlægeforeningen har sammen med en række sundhedsfaglige organisationer og institutioner sendt et brev til sundhedsministeren. Der er brug for en tandsundhedsplan, der fokuserer på de tandsundhedsfaglige udfordringer, lyder det bl.a. i brevet. 

Der mangler en tandsundhedspolitik, der kan sætte mål og retning. Der er brug for en tandsundhedsplan, der fokuserer på de tandsundhedsfaglige udfordringer, fx den sociale ulighed i tandplejen, at de unge dropper ud og ikke benytter det regelmæssige tandplejetilbud, udfordringen med flere ældre med egne tænder, folkesygdommen parodontitis og sammenhængen mellem alvorlige sygdomme og sygdomme i tænder og mund. 

Det er nogle af budskaberne i brevet til sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V). 

Afsenderne på brevet er Tandlægeforeningen, Ansatte Tandlægers Organisation, Danske Tandplejere, Praktiserende Tandlægers Organisation, MEMETA, Palle Holmstrup, professor på Odontologisk Institut på Københavns Universitet samt Ole Hovgaard, klinikleder på Institut for Odontologi og Oral Sundhed på Aarhus Universitet.

Du kan læse hele brevet her (PDF-format) 

Kontaktinformationer

Tandlægeforeningen
Amaliegade 17
1256 København K
Telefon: 70 25 77 11
info@tandlaegeforeningen.dk
CVR: 21318418

Man-tors kl. 9.00-16.00
Fre kl. 9.00-15.30

Klik her, hvis du ønsker at sende sikker mail til TF