Professor Allan Flyvbjerg: Ulogisk egenbetaling på tandområdet skaber ulighed i sundhed

Dårlige tænder udgør en alvorlig sundhedsrisiko. Men det offentlige tilskud til tandlægeregningen er i al stilhed blevet reduceret til næsten ingenting, og det skaber en social slagside, skriver direktør og professor Allan Flyvbjerg i dagbladet Information.
Det offentlige tilskud til tandbehandling er gennem årene blevet mindre og mindre, så danskerne nu betaler 82 procent af tandlægeregningen selv. Det har en social slagside, og man bør derfor omlægge sundhedssektoren og forny synet på sygdomme i mund og tænder i forhold til sygdomme i resten af kroppen. Det skriver Allan Flyvbjerg, direktør og professor ved Steno Diabetes Center i kronikken ”Ulogisk egenbetaling på tandområdet skaber ulighed i sundhed” i Information den 14. november. 

”På verdensplan bliver sygdomme i mund og tænder betragtet som lige så alvorlige for befolkningens sundhedstilstand og landenes sundhedsøkonomi som diabetes, hjertekarsygdomme, bevægeapparatsygdomme og kronisk lungesygdom. I Danmark går vi i den stik modsatte retning og overlader tandsundheden til borgerne selv. Det koster livskvalitet, det koster penge og kan i værste fald koste menneskeliv,” skriver Allan Flyvbjerg.

Tandlægeforeningen er løbende i dialog med andre organisationer, institutioner og forskere for i samarbejde at varetage politisk interessevaretagelse. Diabetesforeningen og forskere i diabetes er meget optaget af sammenhængen mellem parodontitis og diabetes og i ulighed i tandsundhed.

Læs hele kronikken i dagbladet Information
 

Kontaktinformationer

Tandlægeforeningen
Amaliegade 17
1256 København K
Telefon: 70 25 77 11
info@tandlaegeforeningen.dk
CVR: 21318418

Man-tors kl. 9.00-16.00
Fre kl. 9.00-15.30

Klik her, hvis du ønsker at sende sikker mail til TF