Tandlægeforeningen fastholder klage til Folketingets Ombudsmand

Advokatfirmaet Plesner sender nu på vegne af Tandlægeforeningen en supplerende klage over sundhedsministeren til Folketingets Ombudsmand. Klagen handler om, at ministeren i efteråret 2017 greb ind i en evalueringsrapport fra Sundhedsstyrelsen. Desuden gav hun Danske Regioner mulighed for at få indført rettelser i rapporten uden at give Tandlægeforeningen tilbud om det samme.

Klagen indgives i forlængelse af en klage, som Tandlægeforeningen indgav den 26. april 2018. Sundheds- og Ældreministeriet svarede på klagen den 28. maj. Tandlægeforeningen mener imidlertid fortsat, at sundhedsministeren har foretaget usaglig indblanding i Sundhedsstyrelsens rapport, og derfor har foreningen bedt Plesner om at indgive den supplerende klage.

Du kan læse Sundheds- og Ældreministeriets svar her.

Du kan læse den supplerende klage fra advokatfirmaet Plesner på vegne af Tandlægeforeningen her

Kontaktinformationer

Tandlægeforeningen
Amaliegade 17
1256 København K
Telefon: 70 25 77 11
Fax: 70 25 16 37
CVR: 21318418

Man-tors kl. 9.00-16.00
Fre kl. 9.00-15.30

Klik her, hvis du ønsker at sende sikker mail til TF