Tandlægeforeningen har klaget til ombudsmanden over Sundhedsministeriet

Klagen handler om, at ministeren i efteråret 2017 greb ind i en evalueringsrapport fra Sundhedsstyrelsen. Desuden gav hun Danske Regioner mulighed for at få indført rettelser i rapporten uden at give Tandlægeforeningen tilbud om det samme.
 

Sagen i korte træk:

  • Sundhedsministeriet har fået Sundhedsstyrelsen til at omskrive en rapport, så den kunne bruges som våben mod tandlægerne i overenskomstforhandlingerne med Danske Regioner.

  • I stedet for en faglig evaluering af den nationale kliniske retningslinje for indkaldeintervaller, har Sundhedsstyrelsen skrevet et partsindlæg, der skal understøtte økonomiske hensyn.

  • Det mener Tandlægeforeningen, som har klaget over Sundhedsministeriet til Ombudsmanden i april.

  • Nye oplysninger er dukket op, som blandt andet viser at Danske Regioner flere gange forklarede Sundhedsministeriet, at det var et problem, hvis rapporten var for positiv overfor tandlægerne.

  • Tandlægeforeningen har derfor fornyet klagen til Ombudsmanden.

  • Klagen er i øjeblikket under behandling hos Ombudsmanden, som skal afgøre, om man vil gå ind i en egentlig undersøgelse af sagen. Klagen kan dog også blive afvist, hvis Ombudsmanden ikke ser et grundlag for at arbejde videre.

Kontaktinformationer

Tandlægeforeningen
Amaliegade 17
1256 København K
Telefon: 70 25 77 11
info@tandlaegeforeningen.dk
CVR: 21318418

Man-tors kl. 9.00-16.00
Fre kl. 9.00-15.30

Klik her, hvis du ønsker at sende sikker mail til TF