Handelsbetingelser

Disse handelsbetingelser gælder for alle bestillinger og køb på Tandlægeforeningens hjemmesider www.tandlaegeforeningen.dk og www.tdlnet.dk.

Tandlægeforeningen, cvr.nr. 21318418, Amaliegade 17, 1256 København K, ejer og driver www.tandlaegeforeningen.dk og www.tdlnet.dk .

Vi kalder herefter www.tandlaegeforeningen.dk og www.tdlnet.dk samlet for ”hjemmesiderne” 

Tandlægeforeningen kan kontaktes på ovennævnte adresse eller på telefon +45 70 25 77 11 eller E-mail info@tandlaegeforeningen.dk

Tandlægeforeningen er udbyder af kurser, arrangementer og øvrige tjenesteydelser på hjemmesiderne.

PRISOPLYSNINGER 

Reduceret pris for medlemmernes ansatte:
Tandlægeforeningen tilbyder at ansatte medarbejdere, som arbejder for et medlem kan deltage til "medlemspris" på vores kurser. Tilbuddet gælder for alle ansatte, som ikke kan blive medlem af foreningen, f.eks. klinikassistenter, tandplejere, tandteknikere og andre, og det kræves ikke at selve medlemmet deltager på kurset. Tandlæger som ikke er medlem, har fortsat mulighed for at deltage - her opkræves kursusprisen som minimum + 20 %. Enkelte kurser er dog kun for medlemmer, men det er angivet under det enkelte kursus.

Moms
Tandlægeforeningen er ikke momspligtig for ydelser fra Efteruddannelsesafdelingen. Priser for kurser indeholder derfor ikke fradragsberettiget moms. 

TILMELDINGSFRISTER
Tilmeldingsfristen indikerer, at Tandlægeforeningen på det angivne tidspunkt træffer en beslutning om at afholde kurset eller ej. Det er derfor vigtigt, at vi har så mange tilmeldinger som muligt før den dato, så vi kan vurdere, om der er interesse for kurset. Tilmeldingsfristen er ingen garanti for, at der stadig er ledige pladser på et kursus den pågældende dato. I mange tilfælde, kan du dog stadig tilmelde dig - både op til - og efter fristen.

ONLINE KØB 
Login eller oprettelse som kunde
Hvis du er medlem af Tandlægeforeningen kan du handle på hjemmesiderne ved at logge ind på www.tdlnet.dk .  

Hvis du ikke er medlem, kan du i forbindelse med en kursustilmelding oprette dig som kunde og indtaste dine købsoplysninger på www.tandlaegeforeningen.dk. 

Hvis du som ikke-medlem (tandlæge, klinikassistent, tandplejer eller andet) tidligere har deltaget på et kursus hos Tandlægeforeningen, findes du muligvis i vores kundedatabase. I forbindelse med kursustilmeldingen kan du søge en person frem i kundedatabasen.  

Læg i kurven

Når du finder et kursus, du gerne vil tilmelde dig, skal du klikke på ”Tilmeld”. Du kan til enhver tid se indholdet af din kurv ved at klikke på ”Indkøbskurv”. Du kan herefter enten gå til betaling med det samme eller fortsætte på hjemmesiderne, og tilmelde dine kolleger til samme kursus.

Overtegning / aflysning
Tandlægeforeningen tager forbehold for, at kurser og arrangementer kan være overtegnede. Det vil fremgå af hjemmesiderne, og du vil sædvanligvis kunne komme på venteliste. 
Tandlægeforeningen forbeholder sig ret til at aflyse eller udskyde kurser. 

Hvis du fortryder et kursus i din kurv
Fortryder du indholdet i din kurv, eller ønsker du at foretage rettelser, kan du 
markere med flueben i tjek-boksen i kurven ud for kurset og trykke ”fjern markeret”. 
Herefter kan du trykke ”Opdater”, for at gennemse ændringerne. 

Når du vil afslutte og betale – ”Gå til kassen”
Du kan afslutte købet, når du er i din ”indkøbskurv”. Klik på ”Fortsæt”.

Kundeoplysninger
Du skal kontrollere de viste kundeoplysninger og eventuelt supplere med flere informationer, hvis det er nødvendigt.
Du får mulighed for at se din samlede bestilling - opsamling af bestilling og alle de data du har indtastet. 

Din bestilling bliver først afsendt, når du klikker videre på ”Betaling”, og hvis du inden da forlader siden, er bestillingen ikke gennemført. 

Betaling og bekræftelse
Klik på ”Betaling”. Vælg Faktura eller Onlinebetaling.

Hvis du vælger Onlinebetaling, bliver du sendt til den egentlige betalingsside, hvor du skal indtaste kortnummer, udløbsdato og kontrolcifre for det valgte kreditkort/betalingskort og gennemføre betalingen.

Tandlægeforeningen anvender DIBS betalingsløsning og Nets/Teller som indløser ved online betalinger.


Der kan betales med Dankort, Visa/Dankort og Visa i online bestillingen.

Når betalingen er godkendt vil du vende tilbage til Hjemmesiderne, hvor du vil få vist din kvittering. Du har nu mulighed for at printe kvitteringen eller fortsætte med at handle. 

Betaling vil blive trukket på din konto, når Tandlægeforeningen har sikret, at du har fået plads på det eller de bestilte kurser/arrangementer. 

Alle dine kortoplysninger krypteres. Det betyder, at uvedkommende ikke kan aflæse dit kortnummer eller andre informationer under transaktionen med Nets/Teller.

Tandlægeforeningen sender dig straks en bestillingsbekræftelse per e-mail samt en efterfølgende ordrebekræftelse på den e-mail-adresse, du har opgivet under bestillingen. Du er først tilmeldt kurset, når du har modtaget ordrebekræftelsen. 

AFMELDING FRA ET KURSUS (FORTRYDELSESRET)

Du har nogle muligheder for at afmelde dig fra et kursus.

Ved afmelding mere end 8 uger før kursusstart, er afmelding vederlagsfrit, og du får tilbagebetalt hele den betalte kursusafgift. Dog gælder der andre regler for udlandskurser.

Generelle regler ved afbud.
- senere end 8 uger før kursusstart opkræves et gebyr på 20 % af kursusafgiften.
- senere end 2 uger før kursusstart betales hele kursusafgiften – dette gælder også ved sygdom.

Hvis andre regler gælder, står dette anført ved hvert enkelt kursus eller i kursusbekræftelsen.

Eventuel tilbagebetaling af indbetalt kursusafgift sker til samme betalingsmiddel, som du anvendte, da du betalte. Hvis du betalte online med et betalingskort, vil tilbagebetaling ske til samme betalingskort.

Ved afmelding senere end 14 dage før kursusstart hæfter du således for den fulde kursusafgift. Pladsen kan dog vederlagsfrit overføres til anden deltager fra samme virksomhed. Dette skal meldes til Efteruddannelsen via efteruddannelse@tdl.dk eller på telefon 70 25 77 11

Afmelding kan kun ske til Tandlægeforeningens Efteruddannelse via efteruddannelse@tdl.dk eller på 70 25 77 11.

Hvis der er andre, særlige frister for afmelding, fremgår det på det enkelte kursus’ beskrivelse på hjemmesiderne samt i den ordrebekræftelse, du modtager efter kursustilmelding.

Bestilling og køb af kurser og arrangementer på Hjemmesiderne er ikke forbrugerkøb og er ikke omfattet af forbrugerretlige fortrydelsesregler efter Forbrugeraftaleloven.

BEHANDLING AF PERSONOPLYSNINGER

I forbindelse med evt. elektronisk / online betaling bruges en sikker krypteret metode gennem DIBS. Hjemmesiderne kan anvende såkaldte cookies til styring af indholdet i indkøbsvognen. 

Under et køb udbeder vi os en række nødvendige kunde- og deltageroplysninger. Disse informationer bruges til behandling af bestillingen. Informationerne transmitteres og lagres elektronisk, og gemmes i 5 år. Selve "kontrakten" (købsaftalen) lagres ikke hos Tandlægeforeningen på en måde, så du senere kan logge dig ind og se/ændre status. Du skal derfor selv printe eller lagre denne.
Betalingsoplysninger, du indtaster på hjemmesiderne videregives kun til Nets/Teller som leverandører af betalingsløsningen, for at kunne gennemføre betalingen, og Tandlægeforeningen registrerer kun oplysninger til regnskabsdata i den udstrækning, som lovgivningen kræver det. 

Desuden registrerer vi IP-adressen hvorfra evt. køb foretages.

Om Tandlægeforeningens behandling af persondata og brugen af cookies mv. på hjemmesiderne kan du se mere her: Cookie- og Privatlivspolitik

Kontaktinformationer

Tandlægeforeningen
Amaliegade 17
1256 København K
Telefon: 70 25 77 11
Fax: 70 25 16 37
CVR: 21318418

Man-tors kl. 9.00-16.00
Fre kl. 9.00-15.30

Klik her, hvis du ønsker at sende sikker mail til TF