Retningslinjer for dokumenteret efteruddannelse

Generelt

A. Tandlægeforeningens (TF) dokumenterede efteruddannelse omfatter alle erhvervsaktive medlemmer. Kravet er minimum 25 timers faglig relevant efteruddannelse pr. år. For nyuddannede er kravet minimum 10 timers faglig relevant efteruddannelse pr. år i de første tre år efter opnåelse af kandidatgrad som tandlæge

B. De efteruddannelsesaktiviteter, som registreres, skal være fagligt relevante for udøvelsen af virket som tandlæge

C. Det enkelte medlem har pligt til at registrere sine efteruddannelsesaktiviteter online på tdlnet.dk

D. Hvis man i en periode ikke er erhvervsaktiv, fx pga. sygdom eller barsel, tælles denne periode ikke med i optjeningsperioden. En periode med arbejdsløshed regnes som en erhvervsaktiv periode. Som ny tandlæge begynder optjeningsperioden ved førstkommende årsskifte

E. En times efteruddannelse er minimum 45 min og ved optælling afrundes der til nærmeste 0,5 time

Aktiviteter, der tæller som dokumenteret efteruddannelse

1. Alle kurser i regi af tandlægeforeninger, tandlægelige specialselskaber og tandlægeskolerne, samt kurser med relevans for udøvelsen af virket som tandlæge fra øvrige eksterne udbydere. OBS: Kurser med kommercielt indhold tæller dog med et reduceret timeantal, der omregnes som beskrevet i omregningstabellen i punkt 4 nedenfor. Arbejdskurser vil tælle med +100 % (det aktuelle timeantal gange to) til den aktuelle konfrontationstid. Fælles for alle er, at følgende minimumskrav skal være opfyldt:

a. Der skal være formuleret en præcis kursusbeskrivelse med mål/udbytte

b. Kursusudbyderen skal give deltagerne mulighed for evaluering, skriftlig eller mundtlig

2. Anden efteruddannelse og kompetenceudvikling i regi af:

a. Kvalitetscirkelarbejde, en time pr. møde dog maksimalt fire timer årligt

b. It-baseret undervisning/e-learning, hvor de i pkt. 1 nævnte krav til efteruddannelse er opfyldt, tæller som almindelig efteruddannelse, hvis den aktuelle kursuslængde kan verificeres. Såfremt det ikke er muligt at opgøre tidsforbruget eksakt, kan undervisningen maksimalt tælle sammenlagt fire timer årligt

c. Faglitteratur - læsning af tandlægefaglige og videnskabelige artikler (danske og udenlandske tidsskrifter og magasiner), hvor der er tilknyttet referee

  • Læsning, hvor hver artikel er forbundet med et officielt evaluerings- eller selvtestssystem kan tælle de faktiske timer, som selvtesten giver – uden begrænsning for antal pr. år
  • Bliver læsningen ikke verificeret gennem evaluering/selvtest, kan læsningen maksimalt tælle 0,5 timer pr. tidsskrift og maksimalt 10 timer årligt

Kursusgivere på tandlægelige undervisnings- og kursustilbud kan godskrive det faktiske timeantal, de underviser + 200 % (det aktuelle timeantal gange tre). I den forbindelse kan et kursus/en undervisningssession, som afholdes flere gange, kun tælle én gang pr. optællings-år

4. Kommercielle kurser giver færre timer i efteruddannelsesregnskabet

Kommercielle kurser er de kurser, der har et kommercielt indhold, og som fx udbydes af en kommerciel aktør og således bærer præg af markedsføringsmæssige interesser. Det kan fx være kurser, som udbydes af aktører med særlig interesse i tandplejen, så som dentaldepoter, producenter af dentalmaterialer og lignende firmaer. 

Non-kommercielle kurser er de kurser, som ikke har et kommercielt indhold, og som fx udbydes af tandlægeforeninger, faglige selskaber og tandlægeskoler uden kommercielle brancheinteresser, og de vil fortsat tælle 1:1 time.

Omregning af kursustimer

 1 time

0,5 time 

 2 timer

1,5 timer 

 3 timer

2,5 timer 

 4 timer

3 timer 

 5 timer

3,5 timer 

 6 timer

4,5 timer 

 7 timer

5,5 timer 

Tandlægeforeningen eller andre skal ikke forhåndsgodkende kommercielle kurser, men de skal opfylde følgende betingelser for at tælle som dokumenteret efteruddannelse:

  1. Kurserne skal være åbne for alle tandlæger
  2. Der skal være et detaljeret kursusprogram med oplysninger om indhold, og foredragsholdernes data skal være offentliggjort
  3. Antallet af dokumenterede efteruddannelsestimer skal reduceres i forhold til ovennævnte model, og dette skal fremgå af kursusprogrammet


Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Tandlægeforeningens efteruddannelse på efteruddannelse@tdl.dk eller telefon 70 25 77 11. 

Kontaktinformationer

Tandlægeforeningen
Amaliegade 17
1256 København K
Telefon: 70 25 77 11
Fax: 70 25 16 37
CVR: 21318418

Man-tors kl. 9.00-16.00
Fre kl. 9.00-15.30

Klik her, hvis du ønsker at sende sikker mail til TF