10. maj 2010
De færreste forældre tænker på, at deres bopælsadresse kan have betydning for, om deres børn får huller i tænderne eller ej. En ny dansk undersøgelse viser, at der er en markant sammenhæng mellem børn og unges bopæl og risikoen for caries (huller i tænderne). Fluorkoncentrationen i det postevand, der kommer ud af vandhanerne i hjemmet, kan have en afgørende betydning for deres barns cariesrisiko. Børn, der bor i Vestjylland, har dobbelt så stor risiko for at få huller i tænderne som børn, der bor i den sydøstlige del af Sjælland samt Lolland-Falster, Møn og Bornholm, hvor fluorindholdet er højest.
Der er stor forskel på fluorkoncentrationen i drikkevandet alt afhængig af, hvor man befinder sig i landet. Bor man som barn eller ung i et område, hvor der en høj koncentration af fluor i drikkevandet, kan det betyde, at risikoen for at få huller i tænderne kan være halvt så stor som i et område, hvor fluorindholdet er lavt – eksempelvis i Vestjylland hvor risikoen for at få huller i tænderne er op til dobbelt så stor som de områder, hvor fluorkoncentrationen er højst. Jo mere fluor i vandet, jo færre huller.
Undersøgelsen er foretaget blandt 48.351 børn i 5-års-alderen og 43.848 15-årige i hele landet.
Her kan du se, hvad fluorindholdet i drikkevandet er i dit område:
http://www.tandlaegeforeningen.dk/Pressen/Pressefotos/~/media/Tandlaegeforeningen/presse/pics/materiale/flurid_vand.ashx
Læs mere i Tandlægebladet nr. 6 2010 eller på www.tandlaegebladet.dk
Ovenstående tekst kan frit benyttes med tydelig kildeangivelse. Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte Tandlægeforeningens kommunikationschef Claus Jørgensen på tlf. 70 25 77 11 eller 21 26 56 98
Med venlig hilsen
Maj Falcon
Kommunikationsmedarbejder
Tandlægeforeningen
Tlf.: 70 25 77 11