Tandlægeforeningen
OversigtMeld dig indKontaktSupport

Døde tandlæger hænges ud for ikke at have priser på internettet

3. september 2007
PRESSEMEDDELELSE


400 tandlæger bliver i dag hængt ud i flere medier for ikke at have lagt deres priser på sundhedsportalen sundhed.dk. Men en del af de pågældende tandlæger driver ikke tandlægepraksis – og enkelte af dem er end ikke i live. En af de tandlæger, som ifølge sundhed.dk ikke har lagt sine priser på portalen, døde i 1987.

- I Dansk Tandlægeforening er vi helt enige med sundhedsministeren og Danske Regioner i, at der skal være åbenhed om priserne hos tandlægen. Langt de fleste privatpraktiserende tandlæger har da også lagt deres priser ind på sundhed.dk. Vi har sendt personlige breve til de tandlæger, der ifølge sundhed.dk ikke er kommet på endnu. Vi har hjulpet en del med at finde ud af, hvordan man gør. Og vi skal have de sidste med nu. Men vi har på den anden side ingen grund til at tro, at det skulle skyldes modvilje, at ikke alle privatpraktiserende tandlæger har deres priser liggende på portalen, siger formanden for Dansk Tandlægeforenings sygesikringsforhandlingsudvalg, Bjørn Haulrig.

Dansk Tandlægeforening har efter udsendelsen af de nævnte breve undersøgt baggrunden for, at der stadig mangler nogle tandlægepriser på sundhed.dk.

- Nogle af vores medlemmer har haft problemer med dataoverførsel, andre har fået tilbudt en digital signatur, som ikke kan bruges til formålet, og atter andre har forsøgt at komme igennem til sundhed.dk eller TDC i timevis. Dertil kommer, at der blandt de 400 tandlæger er nogle, der har lukket deres klinik, oplyser Bjørn Haulrig.


Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte undertegnede på tlf.  70 25 77 11 eller 21 26 56 98.


Med venlig hilsen

Claus Jørgensen
Kommunikationschef
Dansk Tandlægeforening

 

 

Sidst opdateret den: 3. september 2007
Kontakt
Tandlægeforeningen
Amaliegade 17
1256 København K
Telefon: 70 25 77 11
Fax: 70 25 16 37
CVR: 21318418

Man-tors kl. 9.00-16.00
Fre kl. 9.00-15.30
TandlægeforeningenAmaliegade 171256 København KTelefon 70 25 77 11Fax 70 25 16 37info@tandlaegeforeningen.dk