Tandlæger hjælper i den tredje verden 02. februar 2005
I Tandlægebladet nr. 2 kan man bl.a. læse:
Tandlæger hjælper i den tredje verden
Der er langt mellem tandbørsterne og endnu længere mellem tandlægerne i størstedelen af den tredje verden, så der er nok at tage fat på, når tandlæger og tandlægestuderende fra Danmark på frivillig basis drager til lande som Peru og Indonesien for at yde tandlægehjælp.
Den humanitære organisation ”Tandpleje Uden Grænser”, der blev stiftet i 2002, sender hvert år tandlæger og tandlægestuderende til lande i den tredje verden, hvor de i samarbejde med lokale organisationer giver tandlægehjælp til befolkningen.
Læs mere om Tandpleje Uden Grænser – heriblandt rejseberetninger fra tidligere udsendte tandlæger – i Tandlægebladet 2, 2005, s. 170-173
Råd og vejledning frem for smiley-ordning
Med den nye arbejdsmiljøreform tildeler Arbejdstilsynet fremover smiley’er til arbejdsmiljøet på de danske tandklinikker. Men det er ikke den rigtige måde at motivere klinikkerne til at skabe et bedre arbejdsmiljø, skriver Dansk Tandlægeforenings formand Per Gaunø Jensen i lederen i det nye nummer af Tandlægebladet.
Når Arbejdstilsynet er på besøg burde de i stedet for en smiley give vejledning i, hvordan den enkelte klinik kunne gøre det bedre, mener Per Gaunø Jensen.
Læs mere i lederen i Tandlægebladet 2, 2005, s. 152
Akutte situationer på tandklinikken
Besvimelser, voldsomme allergiske reaktioner og vejrtrækningsproblemer hos patienterne er blandt de pludseligt opståede situationer, som en tandlæge skal kunne takle i sin praksis.
I det nye nummer af Tandlægebladet er der fagligvidenskabeligt tema om akutte situationer på tandklinikken.
Læs mere i temaet i Tandlægebladet 2, 2005