Tandlægeforeningen
OversigtMeld dig indKontaktSupport

Coca-Cola inspirerer unge til at ødelægge tænderne

Coca-Cola inspirerer unge til at ødelægge tænderne
06. februar 2006

Tusindvis af børn og unge ser for tiden en tv-reklame fra Coca-Cola, hvor en teenagepige bider kapslen af en colaflaske. Til tonerne af Louis Armstrong's "When You're Smiling" overrasker den ellers noget generte pige en jævnaldrende fyr ved at åbne colaflasken ved hjælp af sine tænder og den bøjle, hun har på tænderne. Men smilet kan hurtigt stivne, hvis man lader sig inspirere af Coca-Colas tv-reklame, advarer Dansk Tandlægeforenings formand Susanne Andersen.

- Jeg ved, at mange børn og unge er utrolig gode til at skelne mellem tv-reklamer og seriøs information. Men jeg vil alligevel fraråde, at man prøver at gøre lige som pigen i reklamen. Det er ikke spor sejt at forsøge at bide kapslen af en flaske. Man kan knække sine tænder, eller tandemaljen kan blive beskadiget. Det er heller ikke nogen god idé at bruge en tandbøjle til at åbne flasker med. Det skyldes, at de bøjleholdere, som er limet fast på tænderne, kan blive flået af og ødelagt. Hvis man er uheldig, kan noget af tandemaljen ryge med i købet, siger Susanne Andersen. Dansk Tandlægeforening har i en henvendelse til Coca-Cola opfordret selskabet til at droppe tv-reklamen. Susanne Andersen er overrasket over, at reklamen overhovedet er godkendt af Coca-Cola. Jeg har læst i pressen og set på Coca-Colas hjemmeside, at virksomheden gerne vil tage et samfundsmæssigt ansvar. Coca-Cola gør bl.a. en del ud af at informere om sundhed på deres hjemmeside. Derfor undrer det mig meget, at Coca-Cola nu markedsfører sig med en tv-reklame, der i værste fald vil inspirere børn og unge til at ødelægge deres tænder, siger Susanne Andersen.

 

Kontakt
Tandlægeforeningen
Amaliegade 17
1256 København K
Telefon: 70 25 77 11
Fax: 70 25 16 37
CVR: 21318418

Man-tors kl. 9.00-16.00
Fre kl. 9.00-15.30
TandlægeforeningenAmaliegade 171256 København KTelefon 70 25 77 11Fax 70 25 16 37info@tandlaegeforeningen.dk