Hvilke valgmuligheder er der for 0-15 årige?
I princippet er der tre valgmuligheder for de 0-15 årige
1. Vederlagsfri undersøgelse og behandling inden for rammerne af den ordning, kommunen har tilrettelagt. Denne ordning kan f.eks. være:
a. Behandling på kommunal klinik
b. Behandling i privat praksis efter eget valg
c. Behandling i privat praksis hos én eller flere tandlæger med hvem kommunen har indgået aftale
2. Frit valg af andet tandplejetilbud end det kommunen vederlagsfrit stiller til rådighed – mod en vis grad af egenbetaling. I en sådan fritvalgsordning kan der være tale om:
a. Behandling i privat praksis efter eget valg, hvis kommunens vederlagsfri tilbud er tilrettelagt på kommunal klinik eller hos én eller flere tandlæger. I sådanne tilfælde betaler kommunen 65 % af udgifterne til tandpleje efter BUT overenskomsten - medens forældrene betaler 35 %. Ønsker børnene - forældrene - her en anden og dyrere behandling end efter overenskomsten § 7, stk. 2 - f.eks. plast i kindtænder i stedet for amalgam - betaler kommunen 65 % af det en tilsvarende amalgamfyldning ville koste - og her skal der ikke ansøges - forældrene betaler differencen op til plastfyldningens pris. Mener tandlægen, at det er faglig bedst at lave plastfyldningen kan der søges herom - og hvis kommunen er af samme mening betaler kommunen 65 % af plastfyldningens pris - og forældrene resten. Ved tandreguleringsbehandling betaler kommunen 65 % af udgiften, hvis behandlingen ligger inden for Sundhedsstyrelsens retningslinier for tandreguleringsbehandling. Hvis det ikke er tilfældet, betaler man selv for hele den udførte behandling.
b. Behandling på anden kommunes kommunale klinik. Ved dette valg er der ikke mulighed for at foretage tilkøb af andre og dyrere behandlinger.
3. Fravalg af kommunal tandpleje. I sådanne tilfælde betales alle udgifter til tandpleje hos praktiserende tandlæge af barnet/forældrene selv.
(Danmark yder tilskud til egenbetaling)
Hvilke valgmuligheder er der for 16-17 årige
I princippet er der for de 16-17 årige to valgmuligheder
1. Vederlagsfri undersøgelse og behandling på:
a. Kommunal klinik, hvis kommunen har en sådan eller
b. I privat praksis hos én eller flere tandlæger med hvem kommunen har indgået aftale eller
c. I privat praksis efter eget valg – også selvom kommunen har tilrettelagt sin tandpleje på offentlige klinikker eller har indgået aftale med hos én eller flere praktiserende efter BUT-overenskomsten. Vælger en 16-17 årige en dyrere behandling end efter BUT overenskomstens § 7, stk. 2 betaler kommunen 100 % af overenskomstens honorar- og den unge - eller forældrene selv resten. Mener tandlægen, at der er faglig indikation for f.eks. plast i stedet for amalgam i en rodbehandlet kindtand kan der ansøges om det - og er kommunen enig betaler den 100 % af plastfyldningens pris. Ved tandreguleringsbehandling betaler kommunen 100 % af udgiften, hvis behandlingen ligger inden for Sundhedsstyrelsens retningslinier for tandreguleringsbehandling. Hvis det ikke er tilfældet, betaler man selv for hele den udførte behandling.
2. Fravalg af kommunal tandpleje. I sådanne tilfælde betales alle udgifter til tandpleje hos praktiserende tandlæge af den unge/forældrene selv.
(Danmark yder tilskud til egenbetaling)
Anvendelse af amalgam og plast.
(Udarbejdet af Sundhedsstyrelsen maj 2005/Maria Malling)
Der er endnu ikke er fremkommet fyldningsmaterialer af plast, der kan anvendes som et ligeværdigt alternativ til sølvamalgam i enkelt- og dobbeltkombinerede fyldninger i blivende tænder, for så vidt angår fyldningernes biologiske egenskaber og funktion. Plast slides mere end amalgam og er derfor generelt mindre holdbart. Hertil kommer, at der ved plast er øget risiko for revnedannelse og sekundær karies som følge af den sammentrækning, der finder sted i plasten under dennes afbinding.
Derfor er den fagligt hensigtsmæssige anvendelse af plast begrænset til få indikationer, hvilket også afspejles på det overenskomstmæssige område. Således ydes der i dag hverken i sygesikringsoverenskomsten eller i overenskomsten om tandpleje for børn og unge under 18 år hos alment praktiserende tandlæger (BUT-overenskomsten) tilskud til enkelt- eller dobbeltkombinerede plastfyldninger. Derimod er det indtil videre tilladt fortsat at anvende kviksølvholdige tandfyldningsmaterialer (sølvamalgam) til tandfyldning af blivende kindtænder, hvor der er slid på fyldningen.
Imidlertid er det klart, at den individuelle situation, herunder patientens ønsker, spiller en rolle, når et behandlingsvalg skal træffes. Såfremt patienten eksplicit ønsker anvendelse af plast i stedet for sølvamalgam som enkelt- eller dobbeltkombineret fyldning i kindtænder har Sundhedsstyrelsen ikke principielle indvendinger imod, at man i sådanne tilfælde anvender plast, når blot patienten har modtaget fyldestgørende information, og dette er journalført af tandlægen. Endvidere gælder, at hvis man på en kommunes offentlige klinikker godkender anvendelse af plastfyldninger uden for de faglige indikationsområder, fordi patienten ønsker det, må kommunen også efterkomme et tilsvarende ønske fra patienter, der i privat praksis ønsker tilsvarende fyldninger.
I BUT-overenskomstens § 7, stk. 4, er anført, at al anden behandling end de honorarfastsatte ydelser betales med individuelle honorarer, og at behandlingen først må iværksættes, når tandlægens behandlingsforslag (inkl. honorarkrav) er godkendt af kommunen. Konkrete uoverensstemmelser vedrørende fortolkning og anvendelse af BUT-overenskomsten, herunder den praktiske gennemførelse af bestemmelserne om forhåndsgodkendelse, kan indbringes for det børne- og ungdomsudvalg, der nedsættes i henhold til overenskomsten, med medlemmer udpeget af hhv. kommunalbestyrelsen og Dansk Tandlægeforenings kredsforening.