Kroner og broer
Stærkt beskadigede tænder kan bevares med en krone.
Mistede tænder kan erstattes af en bro.
Denne folder fortæller mere om mulighederne med enten en krone eller en bro.
Hvad er en krone?Hvis du har en defekt tand, som det ikke længere
er forsvarligt eller muligt at reparere med en fyldning,
så det kan holde, er det nødvendigt med en
krone. Den vil gøre tanden mere holdbar og skal
sikre, at tanden ikke knækker, så du derved risikerer
at miste tanden.
 |
 |
 |
| Denne tand kan ikke repareres med en fyldning, en krone er nødvendig. |
Sådan ser tanden ud, efter at den er slebet til. |
Tanden – nu med en guldkrone på. |
I andre tilfælde kan en krone være den eneste
måde, du kan få et pænt og holdbart resultat på, fx
når tanden er misfarvet eller misdannet.
Kroner kan fremstilles i guld, rent porcelæn eller en
kombination af metal og porcelæn (metalkeramik).
Guldkroner er de stærkeste og er derfor de bedste til
kindtænder. Både metalkeramikkroner og porcelænskroner
ligner naturlige tænder, men de er ikke
helt så stærke som guldkroner.
 |
 |
Før: De midterste fortænder trænger til to kroner. |
Efter: Metal-keramiske kroner sat på. |
Metalkeramikkroner består af en skal af guld, hvorpå
der brændes et lag af tandfarvet porcelæn. De
kan anvendes på næsten alle tænder. Ved meget
lyse og gennemskinnelige fortænder er porcelænskroner
dog at foretrække.
Er din tand rodbehandlet, og mangler der meget af
den, er det ikke muligt at få en krone til at sidde
fast. Så kan det være nødvendigt først at lave en
opbygning, der sidder fast i roden med en stift.
Kronen kan så sidde fast på opbygningen.

Tanden har fået en guldopbygning. Nu er tanden blevet så stærk, at den kan bære en krone.
Hvordan får jeg lavet en krone?
Før du kan få lavet en krone, skal din tand slibes til.
Dernæst skal der tages et aftryk af tanden.
Når der er taget et aftryk af din tand, skal den
beskyttes, til kronen er færdig. Det sker med en
midlertidig krone, som kan fremstilles i plast eller
metal. Plast anvendes typisk på tænder, der er synlige,
mens metalhætter bruges til kindtænder.
Aftrykket bruges til at fremstille en gipsmodel af din
tand. På modellen fremstilles kronen. Inden kronen
sættes fast, skal den rettes til, så den passer i din
mund med hensyn til sammenbid og evt. farve. Det
kan betyde, at der skal slibes på kronen, eller at
kronen skal sendes tilbage til tandteknikeren for at
få ændret farven.
Når kronen passer, sættes den fast på tanden ved
hjælp af tynd cement, der fungerer som lim.
Hvad er en bro?
Mistede tænder kan ofte erstattes af en bro. Der er
dog grænser for, hvor mange tænder en bro kan
erstatte. En lang bro kræver flere naturlige tænder til
at bære den. Da en bro er cementeret fast på de
naturlige tænder, vil den hurtigt komme til at føles
som dine egne tænder. Broer bliver normalt lavet
for, at du kan få et pænere udseende, eller for at du
kan få flere tænder at tygge med.
 |
 |
 |
| Her mangler en tand. |
Tre-leddet bro. |
Broen på plads. |
Broer fremstilles ligesom kroner i guld, porcelæn
eller metalkeramik. Broer fremstilles stort set på
samme måde som kroner.
Hvis de tænder, der skal bære en bro, næsten er
fejlfrie, kan du få erstattet den manglende tand med
en klæbebro. Så slibes tænderne kun ganske lidt, og
broen limes fast med plast. Men klæbebroer er ikke
så stærke som almindelige broer, så de kan som
regel kun erstatte en enkelt tand.
Andre muligheder:Tænder kan også erstattes med en aftagelig protese.
Eller der kan indsættes kunstige rødder (implantater),
hvorpå en krone eller en bro kan sættes fast.
Om du skal vælge den ene eller anden løsning,
afhænger af dine tænders tilstand, og hvor mange
tænder du mangler. Men det kommer også an på
økonomi. Tal derfor med din tandlæge om, hvad der
vil være den bedste løsning for dig.
Hvilke smerter og bivirkninger har jeg risiko for at få?
Normalt vil du være lokalbedøvet, når dine tænder
slibes til kroner og broer. Bagefter vil du som regel
ikke mærke noget, men der kan godt være nogen
følsomhed i et par dage, ligesom tandkødet kan
være ømt. Når kronen/broen er cementeret fast, kan
dine tænder i de første dage også godt være ekstra
følsomme over for kulde eller varme.
Hvad skal jeg gøre efter behandlingen?
Det er vigtigt at holde de nye tænder rene. Tænder
med kroner og broer skal derfor passes som naturlige
tænder, dvs. at du skal børste dem omhyggeligt
med tandbørste og fluortandpasta og ellers holde
dem rene med fx tandstikker eller tandtråd.
Ved broer kan du ikke bruge almindelig tandtråd, da
broens tænder hænger sammen, men der er udviklet
en speciel tandtråd, der kan anvendes ved broer.

Tandtråd, der er velegnet til at bruge ved broer.
Den stive ende stikkes gennem tandmellemrummet,
hvorefter den tykke ende af tråden kan føres
frem-og-tilbage og op-og-ned.
Desuden kan den føres under mellemleddet
(den kunstige tand).
Hvad kan gå galt?
En krone eller bro kan gå løs. Hvis ellers alt er i
orden, kan du få cementeret den fast igen.
Omkring hver tiende tand, der får sat en krone på
eller støtter en bro, skal senere rodbehandles. Det
skyldes, at nerven i tanden dør, hvilket kan ske dels
på grund af slibningen, men også fordi tænder, der
får kroner på, ofte allerede er dårlige.
Ved porcelænskroner og -broer er der desuden en
risiko for, at porcelænet brækker. Det kan ofte repareres,
uden at kronen/broen skal laves om.
Er det nødvendigt at forsyne tanden med en rodstift
for at få kronen eller broen til at sidde fast, er der en
risiko for, at roden kan brække efter nogen tid. 10-
20 pct. af tænderne er brækket efter ti år. Risikoen
for, at roden brækker på en tand, er dog flere gange
større, hvis tanden ikke er blevet forsynet med en
krone, men kun har fået en rodstift og en stor fyldning.
Hvor længe holder kroner og broer?
Hvis din krone eller bro skal holde i lang tid, er det
nødvendigt, at du er omhyggelig med din mundhygiejne.
Efter 15 år vil cirka tre ud af fire broer stadig fungere.
Kroner holder endog lidt bedre. Holdbarheden
for de fleste kroner og broer er således lang, men du
kan ikke i alle tilfælde regne med, at en krone eller
en bro vil fungere resten af livet.