Tandfeen tager fejl – det kan betale sig at gå til tandlæge

Du passer bedst på dine tænder ved at børste tænder, bruge tandtråd eller tandstikkere - og gå regelmæssigt til tandlæge.

Tandfeen på TandFix.dk er et fupnummer, som Tandlægeforeningen står bag.

I virkeligheden passer du bedst på dine tænder ved at børste tænder, bruge tandtråd eller tandstikkere - og gå regelmæssigt til tandlæge.

Hvad får du ud af at gå regelmæssigt til tandlæge?

- Du får tjekket dine tænder og din mund
- Du får gode råd om, hvordan du holder dine tænder rene og din mund frisk
- Du får taget eventuelle tandsygdomme i opløbet – og undgår dermed tandpine
- Du får renset dine tænder
- … Og så er det billigere i længden end at vente, til du har fået en masse store huller, som måske endda kræver rodbehandling.

De fleste unge finder hurtigt en ny tandlæge, når de som 18-årige siger farvel til børne- og ungdomstandplejen. Men 10-12 % er desværre meget længe om at få taget sig sammen til at kontakte en tandlæge og bestille en tid.

Derfor har Tandlægeforeningen taget initiativ til en kampagne, hvor bl.a. fup-tandfeen på TandFix.dk medvirker. Desuden tager Tandlægeforeningen ud på uddannelsessteder i Århus og København og gør de unge opmærksomme på, at det er en god idé at gå regelmæssigt til tandlæge.

Kampagnen er støttet økonomisk af Danske Regioner, og den del af aktiviteterne, der foregår på internettet, er udviklet i samarbejde med bureauet Netpeople.

Hvis du har spørgsmål vedr. kampagnen, er du velkommen til at kontakte Tandlægeforeningen på 70 25 77 11. Spørg efter kommunikationsmedarbejder Maj Falcon eller kommunikationschef Claus Jørgensen.



Kontaktinformationer

Tandlægeforeningen
Amaliegade 17
1256 København K
Telefon: 70 25 77 11
Fax: 70 25 16 37
CVR: 21318418

Man-tors kl. 9.00-16.00
Fre kl. 9.00-15.30