Tandlægeforeningen
OversigtMeld dig indKontaktSupport

Alvorlig kritik af Tandlægeforeningen i Ekstra Bladet

14. december 2009

Tandlægeforeningen (TF) udsættes for massiv kritik i Ekstra Bladet i går og i dag. Påstanden i bladet er, at nyuddannede tandlæger på kurset ”Start i praksis” undervises i at snyde patienterne.

Tandlægeforeningens formand Susanne Andersen siger i en kommentar til artiklerne i Ekstra Bladet, at TF ser med stor alvor på den kritik, som Ekstra Bladet retter mod kurset.

- Udgangspunktet for enhver tandbehandling skal være tandlægens faglige vurdering af, hvad den enkelte patient har behov for. Hvis hensynet til tandlægens økonomi bliver styrende for, hvilken behandling patienten bliver tilbudt, så er det ikke i overensstemmelse med Tandlægeforeningens etik, siger Susanne Andersen.

TF-formanden oplyser, at foreningen allerede søndag har kontaktet både den underviser, der kritiseres i Ekstra Bladet, og samarbejdspartnere som Danske Regioner, Sygeforsikringen danmark og Forbrugerrådet.

 

Kontakt
Tandlægeforeningen
Amaliegade 17
Postboks 143
1004 København K
Telefon: 70 25 77 11
Fax: 70 25 16 37
CVR: 21318418

Man-tors kl. 9.00-16.00
Fre kl. 9.00-15.30
TandlægeforeningenAmaliegade 17Postboks 1431004 Kbh. KTelefon 70 25 77 11Fax 70 25 16 37info@tandlaegeforeningen.dk